Ryk undervisningen ud i naturen
Et særligt fokusområde i naturfagsundervisningen og den naturvidenskabelige undervisning er undervisning, der foretages i naturen. En lang række af emner samt teknikker læres optimalt i naturen, fx det at kunne foretage feltundersøgelser.
Arbejdet med undersøgelser i naturen kan foregå sådan, at al arbejdet foregår i naturen, men arbejdet kan også opdeles, så en del foregår naturen, og resten gennemføres hjemme på skolen i egnede naturfagslokaler.
Undersøgelser, I kan lave i naturen
Herunder finder I en række undersøgelser, som egnede til at gennemføre i naturen. Til hver undersøgelse finder du inspiration til elevstyring og variable, ligesom du som altid finder en faglig forklaring.
I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle opbygges og bruges.
I denne aktivitet skal eleverne prøve at ‘biomonitorere”. At biomonitorere betyder at benytte noget levende til at undersøge fx luftens kvalitet.
En håndfuld mos er fyldt med liv, som vi ikke umiddelbart kan se. Hvis vi bruger en lup, stereolup eller et mikroskop, åbner der sig en helt ny verden.
Lav er en symbiose mellem en svamp og alger. Når det spreder sig, kræver det både alger og svampe, for at blive en lav. Det kan ske på forskellige måder.
Mos er en primitiv plante med grønkorn, der laver fotosyntese. Laver er såkaldt symbiose mellem en svamp og en alge. Svampen nyder godt af algens fotosyntese, mens svampen beskytter algen.
Hver svamp smider mange millioner sporer. Læg svampenes hatte på mørkt papir, kan man se de flotte mønstre, som dannes, når sporernes smides.
Brug Raunkjærs cirkel eller Raunkiærcirklen til at undersøge forekomsten af planter i et bestemt område.
I vejrudsigten får man altid at vide, hvor vinden kommer fra. Med dette forsøg kan du bygge dit eget instrument, der viser, hvilken retning vinden kommer fra.
Svampe er centrale brikker i økosystemet og de vigtigste nedbrydere, der findes i naturen. I skal ud og indsamle svampe, gruppere svampene, kortlægge biodiversiteten og se om I kan identificere de enkelte dele af en svamp.
Lav er en utrolig hårdfør, spændende og vigtig organisme. I skal designe en undersøgelse, hvor I finder ud af, hvilke typer af lav der vokser hvor, og hvordan I kan gruppebestemme lav - er det skorpelav, bladlav eller busklav?
Bjørnedyr er en lille sejlivet organisme, der lever i mos. Få tips til, hvordan du helt sikkert kan finde et bjørnedyr og observere det i et mikroskop.
Der er liv overalt, men det er ikke altid nemt at se. Vi leder efter skjult liv i tre biotoper og viser, hvordan I indsamler og observerer det, I har fundet.
Kan I ændre på farven af en blomst med frugtfarve? Undersøgelsen viser, hvordan planters xylem fungerer og hjælper dem til at optage vand.
Hvordan registrerer planter, hvor der er lys, og hvordan ved de, hvilken vej de skal vokse? I dette eksperiment undersøger I, om det er lys, der får blomster til at åbne og lukke sig, eller om fx temperatur også har indflydelse.
Undersøg, hvordan løst sand kan stabiliseres så meget, at man kan stå på det, uden at det kollapser. Mekanisk stabilisering bruges fx, når vi bygger broer.
Det danske klima gør vindenergi til en af de mest oplagte vedvarende energikilder. I dette forsøg skal du bygge din egen vindmølle.
I dette forsøg skal du bygge en vindmåler, der kan måle vindhastigheden på vinden eller vindhastigheden på luften fra en føntørre.
Menneskets første flyvning skete ved hjælp af varmluftballoner. Varm luft kan udnyttes til at løfte ting, fordi varm luft vejer mindre end kold luft, og den varme luft derfor stiger opad.
Når man kigger på græsplænen i haven, er der næsten altid mos. Hvordan kan man fjerne mosset fra en græsplæne uden også at fjerne græsset?
Undersøg, hvad lys og mørke betyder for fotosyntese, om der er forskel på fotosyntesen i forskellige blade og få en forståelse for, hvorfor træer og planter er meget vigtige for dig som menneske.
I dette forsøg vil du få et indblik i, hvad der sker med plantefrø og planter, der ikke får lys. Du bliver derfor også klogere på fotosyntese.
Har du spørgsmål?
Kontakt Lene Christensen på lch@astra.dk