Blomster er i stand til at åbne og lukke sig, fordi at de kan registrere lys. Det kan de, selvom de ikke har nogen øjne. Planterne har ikke en synssans, men man siger, at de har fototropisme. Planterne opfanger lyset, fordi de rummer nogle molekyler, der kan absorbere lyset. Det er faktisk helt det samme, der sker i vores øjne.
Men derfra sker der noget i planten, der ikke sker i vores øjne. Det absorberede lys starter en proces i planten, der danner væksthormoner. Væksthormoner er molekyler inde i planten, der får den til at vokse.
Planterne kan bruge deres væksthormoner til ikke bare at vokse opad, men også at bevæge sig fra side til side. Det er fordi, de kan nøjes med at danne væksthormon på den ene side af deres stængel. Så vokser stænglen på den ene side, men ikke på den anden side. Det betyder, at stænglen vil begynde at bøje sig til den side, der ikke vokser.
Planternes evne til at opfange lys, altså deres fototropisme, spiller sammen med en anden evne, nemlig deres evne til at registrere tyngdekraften. Den evne, kaldes deres gravitropisme. Gravitropismen gør, at planterne kan registrere, hvad der er op og ned. Derfor kan den lade sine stængler vokse op, og rødderne ned.
Den verdensberømte engelske forsker Charles Darwin var en af de første til at lave videnskabelige eksperimenter med planters gravitropisme.
Hans eksperimenter, bestod bl.a. i at vise, at man kan tage en plante og lægge den ned på siden, så både stængel og rødder er helt vandret. Hvis man herfra lader vokse videre, så vil både stænglen stadig vokse op. Stænglen vil derfor dreje sig 90 grader. Tilsvarende vil rødderne dreje sig ned og vokse i den retning.
Et kamera (lat. camera, “rum”) er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv. Betegnelsen dækker både over kameraer til enkeltbilleder (fotografiapparat) og levende billeder (filmkamera eller videokamera).
Ved hjælp af en række linser, kaldet et objektiv, og evt. spejle og prismer ledes lyset ind i kameraet, hvor det belyser et lysfølsomt medium. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm, en lysfølsom digital billedsensor eller andet.
I kan for eksempel:
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser