Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
Hvordan kan træer og andre planter “trække vejret”, indtage næring og vokse? Undersøg, hvad lys og mørke betyder for fotosyntese, samt om der er forskel på fotosyntesen i forskellige blade. Samtidig vil du få en forståelse af, hvorfor træer og planter er meget vigtige for dig som menneske.
Tip
Medbring tomme syltetøjsglas hjemmefra.
Du kan downloade et skema, hvor du kan tegne og indtaste dine observationer, her på siden.
Forsøg 1
Forsøg 2
Prøv at lave forsøget igen med to nye blade. Du skal tage samme slags blad, men nu i to forskellige glas. Stil så det ene glas i solen og det andet glas i mørke. Du kan evt. pakke glasset ind sølvpapir for at sætte det i mørke.
Forsøg 3
Du kan også prøve med forskellige typer af blade for at se, om der er forskel mellem blade med forskellige art, form, størrelse og tykkelse.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Fotosyntesen er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på Jorden. Den er en forudsætning for, at der er liv på jorden. Fotosyntesen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier.
Ved fotosyntesen udnytter de grønne planter energi fra Solen til at omdanne kuldioxid (CO2) fra luften og vand fra jorden til sukker ((C6H12O6) og ilt (O2. Alle levende organismer skal bruge ilt for at kunne leve, og derfor er fotosyntesen så vigtig for livet på jorden.
Den kemiske formel er: 6 CO2 + 6 H2O + sol → C6H12O6 + 6 O2
Kuldioxid + vand +lys -> sukker (glukose) + ilt (oxygen)
Planter bruger glukose (sukkerstof) til at danne nyt plantemateriale som fx blade, frugter og rødder. Ilten er faktisk et affaldsstof for planterne. Det er denne ilt, som bladet afgiver ved fotosyntesen, vi kan se som bobler i glasset i dette forsøg.
Planterne afgiver ilt til luften gennem nogle små åbninger, der kaldes spalteåbninger. Spalteåbningerne sidder på undersiden af bladene, og de kan åbne og lukke sig, og derved styre plantens forbrug af vand, optagelse af kuldioxid fra den omgivende luft samt afgivelse af ilt.
Fotosyntese sker hovedsageligt i planternes blade. Et blad består af bladkød (mesofylceller), karstrenge og en slags hud (epidermis). I bladkødet findes hovedparten af planternes grønkorn (kloroplater), og det er i disse grønkorn, at fotosyntesen finder sted.
Karstrengene sørger for, at planten kan transportere vand, salte og glukose rundt i planten. Epidermis fungerer som bladets beskyttende overflade og indeholder kun få grønkorn. Epidermis er dog alligevel af meget stor betydning for fotosyntesen, fordi bladets spalteåbninger findes netop her.
Ved fotosyntesen binder planterne normalt ca. 2-5% af det sollys, der rammer dem. Der dannes årligt ca. 200 mia. ton organiske forbindelser, hvilket svarer til, at al atmosfærens ilt skiftes ud på 300 år og omdannes til organisk stof. Dette sker samtidig med, at al atmosfærens ilt skiftes ud i løbet af 2.000 år.
På trods af den store iltproduktion, er atmosfærens indhold alligevel rimelig konstant, med et niveau på 21% ilt og 0,035 % CO2. Det forholdsvis konstante niveau opretholdes, idet alle levende organismer er afhængige af den ilt, som dannes ved fotosyntesen.
Næringsstofferne nedbrydes ved ånding og forbrænding (respiration), hvorved der frigives CO2.
Træer og planter er en vigtig forudsætning for, at mennesket kan leve. Faktisk kan man betegne træer og planter som iltmaskiner, der sikrer menneskets overlevelse. Træer og grønne planter er altså livsnødvendige maskiner for dig som menneske, da de sikrer, at den CO2, du udånder, bliver omdannet til ilt, som du så kan bruge til at trække vejret med.
Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
Tegninger: Eva Wulff
Et forstørrelsesglas er teknisk udstyr. Det består af en linse, der samler lysets stråler/ billedet, i et brændpunkt, for dernæst at sprede dem/det igen.
Ved a placere linsen i den rette afstand fra øjet, kan der opnås et forstørret nethindebillede, hvorved flere detaljer opfattes af øjet. Læs mere her.
Prøv at bruge forskellige størrelser blade. Din variabel er bladenes størrelse.
Udfør forsøget med forskellige mængder af lys. Din variabel er lysmængden.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.