Testotekets definition på en naturfaglig undersøgelse
Helt overordnet skelner vi på Testoteket mellem to beslægtede begreber:
- Naturfaglige undersøgelser
- Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning
Undersøgelsesbaseret undervisning og undersøgelser hænger sammen. Ingen kan forestille sig undersøgelsesbaseret undervisning, der ikke indeholder undersøgelser. I undersøgelsesbaseret undervisning tilrettelægger og stilladserer læreren undervisningen ud fra dette - det er naturfaglige undersøgelser, der har en central rolle.
En naturfaglig undersøgelse er karakteriseret ved, at:
- det er eleverne, der gør noget, ikke kun læreren. Det dækker bredt og kan fx være, at eleverne gennemgå kilder i forhold til et specifikt emne. Det centrale er, at det ikke er læreren, men eleverne, der gør noget.
- en naturfaglig undersøgelse er, når eleverne undersøger naturfagligt. De finder ud af noget ved hjælp af naturfaglige undersøgelsestyper og -teknikker, som bygger på praktisk arbejde.
i en naturfaglig undersøgelse indgår der et element af praktisk arbejde. Eleverne udfører noget taktilt, dvs. de ikke alene taler, lytter eller håndterer papirer (som I læser ellers skriver). Praktisk arbejde er synonymt med hands-on.
Undersøgelse er en mangeartet aktivitet. Den involverer at foretage observationer, stille spørgsmål, undersøge bøger og andre kilder til oplysninger for at se hvad der allerede vides.
At planlægge undersøgelser og gennemgå hvad der allerede vides, i lyset af eksperimentel evidens, samt at anvende værktøjer til at indsamle, analysere og fortolke data og foreslå svar, forklaringer og forudsigelser og formidle resultaterne.
Undersøgelser og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Vurderingskriterierne til den fælles prøve i fysisk/kemi, biologi og geografi siger ikke noget om, at undersøgelserne skal være af forskellige typer.
Formuleringerne er (i uddrag fra Bekendtgørelse nr. 1128 af 14/11/2019, 4.14.):
"kan forklare og begrunde valg af undersøgelser..." og "kan designe, udføre og drage konklusioner af naturfaglige undersøgelser..."
Generelt kan man sige, at undersøgelsestyperne 'eksperimenter' og 'prøv-dig-frem' rummer flere grader af selvstændighed for eleverne, end illustrationsforsøg gør. Derfor kan de typisk give eleverne rigere lejlighed til at reflektere og argumentere for valg og fravalg m.m.
Der kan også være et givtig samspil mellem forskellige typer af undersøgelser. Fx kan et illustrationsforsøg lede til, at eleverne bliver nysgerrige på en sammenhæng, som de undersøger ved hjælp af et eksperiment, de selv designer. Det samme kan ske på baggrund af en undersøgelse af typen 'observation' eller 'prøv-dig-frem'.
Det er ikke umuligt at vise både refleksion og argumentere for valg og fravalg i et illustrationsforsøg, men det vil ofte kræve, at eleverne helt bevidst går ind og forholder sig til illustrationsforsøgets design fx:
- Hvad er monstro det bagvedliggende naturfaglige spørgsmål (som ofte slet ikke fremgår af forsøgsvejledningen)?
- Hvordan kan en hypotese for illustrationsforsøget lyde (fremgår ofte heller ikke)?
- Hvorfor er det netop den variabel, der er varieret, mens de andre holdes konstante?
Med andre ord er der ikke hjemmel i vurderingskriterierne for prøven til at sige, at elever SKAL have undersøgelser af forskellige typer med, men en god vejledning kunne være, at de vælger undersøgelser, der giver dem gode muligheder for at vise, at de kan både designe, gennemføre og konkludere. Hvad angår netop 'design' rummer 'eksperimenter' og 'prøv-dig-frem' andre muligheder end illustrationsforsøg, hvor eleverne blot følger "en opskrift".
