Laver er en symbiose mellem en svamp og alger. Når lav skal sprede sig og lave nye laver, skal der både alger og svampe til for, at det kan blive en lav. Naturen har forskellige måder at gøre det på.
Soredier (spredningspakker ikke dækket af lavens bark)
Isidier (spredningspakker dækket af lavens bark)
Apothesier (frugtlegemer)
Se også den tilhørende video til undersøgelsen ‘Hvordan får mos og lav næring?´. Måske vil I også lave denne observation?
Laver er en symbiose mellem en svamp og alger. Så når nye laver skal etableres, skal der både alger og svampe til for, at det kan blive en lav.
Derfor er vegetativ formering effektiv, hvor der bare sendes lidt svampevæv og nogle alger afsted, og så kan de vokse videre. Det er nærmest som at klone sig selv.
Svampedelen kan lave kønnet formering og sende sporer afsted, og så må den satse på, at sporerne lander et egnet voksested, hvor der også er alger, som svampen kan vokse rundt om, så det tilsammen bliver en lav. Nogle gange lander en spore ovenpå en anden lav, som den penetrerer og stjæler algerne fra.
Se herunder forskellige illustrationer af, hvordan lav spreder sig:
Læbesorale: Hvordan spreder lav sig – Læbesorale (af Mia Mouridsen)
Frugtlegeme: Hvordan spreder lav sig – Frugtlegeme (af Mia Mouridsen)
Sorale: Hvordan spreder lav sig – Sorale (af Mia Mouridsen)
Prøv at mikroskopere et frugtlegeme fra laven. Du laver et tværsnit ved at skære en meget tynd skive i midten af frugtlegemet. Læg skiven i en dråbe vand på et objektglas med et dækglas over. Mikroskoper ved 400x forstørrelse. Kan du se sporer i sporesække?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser