Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
Alt levende har brug for vand. Derfor har alle organismer udviklet en måde at optage og fordele vand på. Vi mennesker har fx et blodkredsløb, der blandt andet fører vand rundt til kroppens celler.
Planter har ikke et hjerte, men de har et andet system, der hedder et xylem (udtales ‘sylem’). Xylemet er et system af hule rør, der fører vand fra rødderne og op til bladene og blomsterne.
Planter udnytter, at vandet, der fordamper fra bladene, skaber et undertryk. Det er dette undertryk, der ‘trækker’ vandet op gennem xylemet. På den måde er der hele tiden vand, der bevæger sig op gennem en plante.
Når vand skal ind i en plante, så skal det først igennem rødderne. Vand kan godt passere ind i rødderne, men det er ikke alle stoffer, der kan det. Ofte vil en plante have udviklet en evne til ikke at optage stoffer, som er skadelige for den. Man kan sige, at rødderne udgør en barriere.
I en afklippet stængel er der ikke længere nogen barriere, og xylemet er helt åbent. Dermed kan fx farvestoffer transporteres op igennem stænglen og efterlades i blomsten.
Der er muligvis forskelle på, hvor godt forskellige farvestoffer transporteres op gennem xylemet, og hvor stabile de er undervejs i stænglen.
Frugtfarve er en fortyndet opløsning med indhold af farvestof, som man fx bruger til at farve fødevarer med. I dag kaldes frugtfarve for konditorfarve. Det er nemt at dosere og kan bruges i fx glasur, kagedej og pandekager, eller de kan bruges til at male med på fondant og marcipan.
Det gamle navn ‘frugtfarve’ kommer rent faktisk af, at de gamle sukkerbagere (konditorer) op til jul malede fine, støbte marcipanfrugter med frugtfarve. Navnet skyldes altså ikke, at farverne er lavet af frugt, som man måske ellers kunne tro.
Konditorfarve/frugtfarve kan indeholde ‘naturlige’ farvestoffer som paprika (rød) eller klorofyl (grøn). De kan også indeholde kunstige farvestoffer, som altid har det såkaldte E-nummer.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.