I denne aktivitet skal eleverne prøve at ‘biomonitorere”. At biomonitorere betyder at benytte noget levende til at undersøge fx luftens kvalitet.
I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle er opbygget og kan anvendes.
I aktiviteten arbejder eleverne med at konstruere deres egen model, en ‘nøgle’, med udgangspunkt i deres egne undersøgelser. I arbejdet med at udvikle nøglen (modellen), gør eleverne brug af undersøgelsesmetoden ‘Observation’ til at finde forskelle og ligheder mellem forskellige typer af lav og mos
Eksempler på nøgler:
I skal lave jeres bud på en model af en nøgle. I en nøgle grupperer og kategoriserer man fx dyr, planter og andre levende organismer. Forskere og biologer bruger en nøgle til at få et overblik over, hvordan arter er beslægtet.
Ved første øjekast ser laver og mosser måske ens ud. Men kigger man efter, har de hver deres individuelle udtryk. Det kalder man artskarakteristika. Med lidt øvelse kan I lære at kende forskel på dem.
For at forstå hvordan en nøgle er opbygget, skal I først prøve at lave en simpel nøgle med blade.
Brug fx et skema som dette:
| De har alle
|
|
| Kun i den ene bunke
|
Kun i den anden bunke
|
I skal nu finde forskelle og ligheder mellem laver og mosser, som I skal bruge til at lave jeres nøgle.
I skal nu lave en nøgle, der kan kategorisere mosser og laver.
Sammenlign jeres nøgle med en rigtig nøgle. Det kan være den om mos eller lav, der benyttes til Masseeksperimentet 2023 Plakatnøgle: Laver på sten, Plakatnøgle: Laver på træ, Plakatnøgle: Mosser. Miljøstyrelsen har desuden en Identifikation af organismer og måske har I selv et opslagsværk på skolen, som I kan bruge.
I kan også prøve at nøgle plast som et eksempel på, hvad nøgler også kan bruges til. Brug nøglen Polymeridentifikation.
I kan gennemføre undervisningsforløbet Klassifikation, hvor det at kunne nøgle indgår som en aktivitet.
Udvid med undersøgelser af mos eller lav: Hvordan får mos og lav næring? Hvordan spreder lav sig?
Der kan være stor forskel på, hvor mange forskellige arter af laver og mosser, man kan finde i forskellige områder. Jo mere et område er ‘passet og holdt’, jo lavere er biodiversiteten som regel, og jo mindre er sandsynligheden for at finde mange forskellige arter.
Der vokser mange forskellige laver og mosser med mere på træer i den danske natur. Det kræver meget træning at artsbestemme de organismer, man finder. Men det er heller ikke hensigten med denne undersøgelse.
Mos er primitive planter. Bladene er blot et cellelag tykt, så det er muligt at se de enkelte planteceller med grønkorn, som mossen bruger til at lave fotosyntese med. Mosser har heller ikke rødder eller bladårer til effektiv transport af vand og næringsstoffer, som træer og planter har. Hver celle i mosserne må sørge for at få vand. Derfor er de ofte små og vokser, hvor der er fugtigt. Det begrænser, hvor tykke bladene kan blive. Mosser sidder fast på deres substrat med nogle rodlignende strukturer, der er mørke. De bruges kun til at sidde fast med, og ikke til at suge næring op med som træer og andre planter gør.
En symbiose er et samarbejde mellem to arter. Laver er en symbiose med alger og svamp.
Laver er en svamp, der holder alger indespærret og nyder godt af, at de laver fotosyntese. Til gengæld for de sukkerstoffer, som algerne laver til svampen, beskytter svampen algerne mod udtørring og mange dyr, der ellers ville spise algerne. De alger, der lever i laverne, kan godt leve frit uden at være i symbiose med en svamp. Det kræver dog, at det er et sted med lys nok til fotosyntese og fugt nok til, at algerne ikke tørrer ud.
Svampene kan til gengæld ikke klare sig uden alger. Algepartneren laver de sukkerstoffer, som er svampepartnerens næring.
Det vigtige i denne aktivitet er ikke, om eleverne kan inddele i ‘rigtige’ kategorier, men at de får en forståelse for, hvordan man opbygger en nøgle og hvordan man bruger den. Derudover opnår eleverne også erfaring med at benytte undersøgelser som udgangspunkt for at konstruere modeller.
Når eleverne arbejder med at konstruere deres egne nøgler, udvikler de samtidig deres videnskabelige færdigheder.
Hvis eleverne ikke af sig selv kommer frem til at inddele i laver og mosser, kan man italesætte, at forskerne har valgt denne inddeling. Lad eleverne komme med bud på, hvad der er fælles for laver og hvad der er fælles for mosser.
Man kan også tale med eleverne om, hvordan forskerne er kommet frem til deres nøgle fx Plakatnøgle: Laver på sten, Plakatnøgle: Laver på træ, Plakatnøgle: Mosser. Hvilke kategorier har de brugt. Italesæt for eleverne, at de har arbejdet med undersøgelsesmetoden observation, og at forskerne også benytter andre typer af undersøgelser. Lad fx eleverne Med udgangspunkt i plakatnøglerne kan I fx lade eleverne, forklare for hinanden, hvordan forskernes nøgle er opbygget og hvilke undersøgelser, der er benyttet.
Det er en god idé at lade grupperne dele deres observationer med hinanden fx ved at skrive en fælles liste for klassen. Den kan bruges som udgangspunkt for en diskussion om, hvilke kendetegn der er vigtigst at benytte sig af
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.