I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle opbygges og bruges.
Lav er en utrolig hårdfør organisme. Faktisk har lav overlevet ude i rummet (siddende på ydersiden af en rumkapsel) i mere end et år. Lav er på mange andre områder en meget spændende og vigtig organisme. I skal selv designe en undersøgelse, hvor I finder ud af, hvilke typer af lav der vokser hvor, og hvordan I kan gruppebestemme lav – er det skorpelav, bladlav eller busklav?
Hvad skete der i Kometernes Jul?
På Astrocampen diskuterer deltagerne, om der findes liv i rummet. Hvad skal der til for, at liv kan eksistere, og er der nogle former for liv, som måske kan eksistere i rummet? Og hvordan er det liv kommet derud, eller har det været der hele tiden?
Lav er en utrolig hårdfør organisme, der samtidig har en meget smart spredningsteknik, så måske er lav et eksempel på liv, der kan eksistere i rummet. Man ved, at lav har overlevet i rummet i mere end et år, men at overleve er ikke det samme som at kunne eksistere og formere sig i rummet.
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 4: Naturen er rig på biodiversitet. Central ord: Svampe, arter, organismer, økosystem, økologisk niche.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
I skal indsamle jeres eget lav og tage det med hjem til undervisningen.
Tilbage i undervisningen skal I designe jeres egen undersøgelse:
Viden om kendte arter af lav. Hede-rensdyrlav er meget kendt. Læs mere om den på 99arter.dk. Almindelig væggelav er meget kendt. Læs mere om den på 99arter.dk
Design jeres egen undersøgelse. I kan finde inspiration på denne side. I undersøgelsen skal I både lave en feltundersøgelse, hvor I leder efter og indsamler flere typer af lav, OG undersøge det lav I har fundet samt lave en observation tilbage i undervisningslokalerne.
Vær opmærksom på følgende i jeres design:
Naturfagligt spørgsmål?
Hvilket spørgsmål er det, I vil undersøge? Er det hvilke typer af lav, der vokser hvor, hvilke typer af lav der vokser mod nord, hvilke typer af lav der vokser, hvor der ikke er sol, eller andre spørgsmål? HUSK – et naturfagligt spørgsmål slutter altid på et spørgsmål.
Hypotese
Skal passe til jeres naturfaglige spørgsmål. Kan jeres hypotese be- eller afkræftes efter jeres undersøgelse er færdig? HUSK – en hypotese slutter aldrig på et spørgsmål.
Design
Husk at tage højde for og registrere i hvilket område I finder og indsamler de forskellige arter af lav. Beslut hvilke områder I tænker er bedst at indsamle i, i forhold til jeres naturfaglige spørgsmål. Beskriv hvordan I vil undersøge det lav, I har fundet, når I er tilbage i undervisningen (lup, stereolup eller?).
Udfør
Når I indsamler lav så vær opmærksom på, hvad I kigger efter, når I er ude i felten. Registrér området, notér fysiske parametre som fx verdenshjørner og underlag, læg mærke til lavets måde at hæfte på (hyfer, rhiziner, fæsteskive).Når I undersøger lav med lup så vær opmærksom på, hvordan deres formeringsorganer ser ud. Er det isidier, soredier eller apothecier?
Analyse
Hvilke grupper af lav voksede på hvilken lokation? (Skorpe, blad eller busk? Husk tippet med hæftning: hyfer, rhiziner, fæsteskive).
Er der forskel på hvilken type af lav, der voksede på de forskellige lokationer?
Hvilken type af lav havde hvilken type af formeringsorgan? (Isidier, soredier eller apothecier?)
Konklusion
Kunne I af- eller bekræfte jeres hypotese?
Hvad er svaret på jeres naturfaglige spørgsmål?
I kan også lave disse ekstra undersøgelser af andet anderledes ‘mikroskopisk liv’:
En del af den botaniske verden udgøres af alger, laver og mosser. Umiddelbart tænker man på små uanseelige vækster, men i de forskellige danske økosystemer har arterne inden for disse grupper meget stor betydning både i fødekæder, for dannelsen af naturtyper og levevilkår for andre organismer, f.eks. iltproduktion/iltsvind.
Mens alger og mosser alene lever af fotosyntese, har laver en blandet livsførelse. Laver er svampe, der lever i symbiose med alger, typisk grønalger, der kan lave fotosyntese, mens svampen har betydning for vand og næring i organismen.
Lav består af en blanding af alger og svampe, der lever symbiotisk sammen. Det betyder, at de begge får noget ud af samarbejdet. Alger, der er en slags planter, indfanger energi fra sollys, og bruger den til at lave CO2 fra luften om til kulhydrat (fotosyntese). I lav giver algen en god del af sine kulhydrater til svampen. Til gengæld beskytter svampen så algen. Det betyder, at lav kan gro under barske betingelser, enormt næringsfattige eller tørre steder med store temperaturudsving.
Lav har ingen rødder og behøver ikke en fast vandtilførsel, som planter gør. Samtidig har lav denne symbiose, hvor alger skaffer den energi. Dette gør lav enormt nøjsomt og i stand til at gro steder, hvor langt de fleste planter ikke kan gro. Det er f.eks. på nøgne klipper, gold jord eller sand og på mange kunstige strukturer som f.eks. vægge, tage og monumenter. Mange lavtyper gror som epifytter; dvs. på andre planter, f.eks. grene og stammer, men lav er ikke en snylter.
I ekstreme levesteder kan laver være nærmest det eneste vegetation, man kan finde, fx under højalpine og højarktiske forhold. Når lav tørrer ud, brækker de i små stykker som senere kan gro videre, når de får fugt igen.
Lav opdeles i 3 grupper: Skorpelav, bladlav og busklav.
Ny forskning fra ESA viser, at visse arter af laver kan overleve længere ophold i rummet.
‘At nøgle’ er en undersøgelsesteknik, hvor man gruppe-, familie- og artsbestemmer organismer ved at se på forskellige kendetegn. Vi har udviklet to nøgler til laver, som dine elever kan bruge til at bestemme lav, de har fundet.
‘Selve kropsdelen’ af lav kaldes thallus. Derudover består lav af den struktur, der har med dets formering at gøre. Disse formeringsdele hedder enten soredier, isidier eller apothecier. Lav er specielt ved, at det kan formere sig både kønnet og ukønnet. Til det har det disse specielle strukturer kaldet isidier, soredier og apothecier, og de to første er ‘ukønnede’ formeringsorganer, mens den sidste er et kønnet formeringsorgan.
Ukønnet formering betyder, at der dybest set bare bliver lavet en kopi at det lav, der allerede gror – en klon. Ukønnet formering af lav kan ske på tre måder: Ved at der brækker et stykke af lavet, som giver sig til at gro et nyt sted (fragmentering) ved det formeringsorgan, vi kalder isidier, eller ved det formeringsorgan vi kalder soredier.
Isidier og soredier er spredningspakker, der består af både svamp og alge. Isidier er små udvækster på thallus, en del af overfladen og dækket af det, der ligner bark. Soredier ligner løst pulver og er ikke dækket af den yderste ‘bark’.
I kønnet formering bliver svampedelens gener blandet sammen på en ny måde. Det er apothecierne, som er lavets frugtlegemer. Disse frugtlegemer ligner små flasker. De laver kønnede sporer, som kun indeholder lavets svampedel. Når de spreder sig og spirer et nyt sted, skal de mødes med en ny alge for at blive til et nyt lav-individ og indgå en ny symbiose med en alge.
Hede-rensdyrlav er meget kendt. Læs mere om den på 99arter.dk
Almindelig væggelav er meget kendt. Læs mere om den på 99arter.dk
Lad eleverne selv designe deres observation:
De skal designe en undersøgelse, hvor de tager højde for følgende:
I kan udvide observationen med disse ekstra undersøgelser af ‘mikroskopisk liv’:
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.