Mos (gerne flere forskellige arter af mos)
Vand
Et glas eller en petriskål
En stereolup (evt. med en lygte, hvis luppen ikke har sin egen lampe)
Et mikroskop
En pipette
Objektglas og dækglas
SE VIDEOEN FØRST: I denne undersøgelse er det en stor fordel at have set videoen først. Her viser vi dig, hvordan du skal arbejde med mosprøven, og hvordan du nemt overfører bjørnedyret til mikroskopet.
Du skal indsamle noget mos. Det er bedst, hvis du gør det dagen inden øvelsen og opbløder det i en sjat vand i en dags tid. Det kan også være en god idé at tage mos flere steder fra og blande det sammen.
Vrid vandet ud af mosset og ned i et glas eller en petriskål. Der skal ca. være så meget vand, at det fylder hele bunden med højst en halv centimeters dybde.
Sæt nu glasset under stereoluppen og sæt det på ca 15x forstørrelse. Det er en fordel at have en mørk baggrund på stereoluppen, fx en mørk plade under petriskålen.
Sæt lys ind fra siden. Hvis din lup ikke har en lampe, kan du bare lyse med en lygte.
Led systematisk efter bjørnedyr. Det er ikke sikkert, at der findes bjørnedyr i din mosprøve, men der er gode chancer.
Hvis det er lykkedes dig at finde et bjørnedyr, så skal du nu prøve at overføre det til mikroskopet. I mikroskopet kan du bedre se bjørnedyret.
Sug forsigtigt bjørnedyret op med en pipette. Kun en lille bitte vanddråbe skal med op.
Læg nu dråben fra pipetten på et objektglas. Læg ikke for meget vand på objektglasset. Måske skal du lægge et par dråber på objektglasset. I vores undersøgelse lægger vi tre dråber.
Læg dækglas oven på dråberne. Den ene af dem er forhåbentlig med bjørnedyret i.
Sæt nu objektglasset med dækglas i mikroskopet, og sæt mikroskopet på dets mindste forstørrelse. Det vil typisk være 40x forstørrelse.
Nu skal du igen finde dit bjørnedyr, men denne gang i mikroskopet. Det kræver øvelse at bruge et mikroskop, og for de mindste elever vil dette skulle gøres af læreren.
Forhåbentligt finder du nu bjørnedyret ved at lede præparatet systematisk igennem.
Når bjørnedyret er fundet, kan du gå op i forstørrelse og se nærmere på det.
Find fx dens ben og kløer forenden eller dens mund, der ligner en sugekop.
Observer bjørnedyret. Hvad sker der? Hvordan bevæger den sig? Hvad sker der indeni dens krop?
Tegn en model af bjørnedyret. Hvad er hvad, og hvad bruger bjørnedyret det til?
Bjørnedyr er, som navnet antyder, et dyr. At det hedder noget med ‘bjørn’ er bestemt ikke ensbetydende med, at det er stort og farligt. Nej, det er et meget lille og harmløst dyr. Nogle ville ligefrem kalde det nuttet, for det kunne godt ligne en lille mikroskopisk bamse, der vandrer rundt og hygger sig.
Bjørnedyr er berygtede for at være utroligt sejlivede dyr. Man kan finde dem i alle egne af verden. Både meget varme steder og meget kolde steder. I vand og på land. På bunden af de dybeste oceaner, hvor der et enormt højt tryk. På soleksponerede steder med høj stråling.
De kan periodevis klare sig både uden vand og uden ilt. Der er sådan set ikke nogle af jordklodens ekstremer, der er for meget for bjørnedyr. Bjørnedyr dyr er interessante for forskere at studere, fordi man bl.a. gerne vil vide, hvor ekstreme betingelser de egentlig kan tåle. Derfor laver forskere eksperimenter, hvor de udsætter bjørnedyr for lidt af hvert.
Det overraskende er, at bjørnedyr under laboratorieforsøgene er i stand til at overleve betingelser, der er langt, langt mere ekstreme end det, man finder i naturen.
Fx kan de snildt overleve at blive frosset ned til -200 grader celsius, selvom der naturligt på jordkloden aldrig kan blive mere end -100 grader celsius – og dette kan bjørnedyrene overleve i årevis. De kan også overleve et tryk, der er seks gange højere end det højeste tryk, man finder noget sted på jorden: nemlig trykket på bunden af det dybeste hav. De kan overleve at blive kogt i en trykkoger.
De kan tåle stråling, der er mange mange gange højere end den naturlige stråling på jorden. Ja, de kan endda overleve at blive sendt ud i rummet. Når de kommer tilbage, er det som om, at intet er hændt.
Bjørnedyr har været på jordkloden meget længe. Man mener, at det kan være op imod 600 millioner år siden, at de udviklede sig. I hvert fald er man sikker på, at det er mindst 530 millioner år siden. Det er jo meget lang tid, og selv i evolutionær målestok er det faktisk rigtig længe.
Prøv at tænk på dinosaurerne. De uddøde for 65 millioner år siden, hvilket jo er meget længe siden, men de opstod for omkring 240 millioner år siden. Bjørnedyr har altså været på jorden mere end dobbelt så lang tid som dinosaurerne.
I øvrigt har bjørnedyrene også overlevet både den naturkatastrofe, som udryddede dinosaurerne, og flere tidligere naturkatastrofer, som man mener var endnu voldsommere og slog endnu flere dyr ihjel.
Der er stor forskel på en stereolup og et mikroskop. Stereoluppen har en lav forstørrelse og er nemmere at benytte.
Stereoluppen kaldes undertiden også for stereomikroskop, og den kendetegnes ved typisk at have forstørrelser på mellem 10 og 40x. Den fungerer ved, at lyset fra overfladen reflekteres.
En standard stereolup har normalt kun to forstørrelser på hhv. 10 og 30x, men er pga. sin noget simplere opbygning meget nem at gå til, og den kan derfor sagtens bruges af børn helt ned til 5 års alderen.
Mikroskopet bruges til at danne et forstørret billede af et objekt. Ordet mikroskop er sammensat af følgende græske ord: mikrós for ‘lille’ og skopein for ‘at betragte’.
Der findes følgende kendte typer mikroskoper:
I et lysmikroskop bliver lyset, der kommer fra objektet, afbildet gennem objektiv og okular. Objektivets opgave er at danne et reelt billede, som igennem okularet bliver iagttaget som et forstørret billede af objektet. Forstørrelsen kan spænde fra en faktor 10 til 10000.
Det lys, som er synligt for os, har en bølgelængde på mellem 400 og 700 nm. Derfor kan de mindste objekter, der kan ses med et lysmikroskop, ikke være mindre end 0,3 mikrometer store. Mindre detaljer medfører brydningstab og kan ikke afbildes. Som afhjælpning kan ultraviolet lys bruges.
I kan også prøve:
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser