I denne aktivitet skal eleverne prøve at ‘biomonitorere”. At biomonitorere betyder at benytte noget levende til at undersøge fx luftens kvalitet.
I aktiviteten skal eleverne bruge udbredelsen af laver til at undersøge luftkvaliteten, særligt luftens indhold af næring, der hovedsageligt kommer fra gylle, der bliver spredt på markerne, eller fra benzinbilers udstødning.
Generelt vil et større antal arter af mos og lav indikere, at der er frisk luft, fordi de færreste arter trives med forurenet luft.
Laver kan bruges til at undersøge, om luften er ren eller forurenet ved at se på sammensætningen af arter. Ud fra hyppigheden af dem, der henholdsvis elsker og hader næring, vil I kunne sige, om der er meget eller lidt næring i luften. Næring i luften kommer hovedsageligt fra gylle, der bliver spredt på markerne, eller fra benzinbilers udstødning.
I denne aktivitet skal I derfor gå på jagt efter laver og undersøge, hvor mange forskellige slags og hvilke arter, I kan finde indenfor et opmålt område.
Se videoerne til Testotek-undersøgelserne ‘Hvordan får mos og lav næring’ og ‘Hvordan spreder lav sig?’.
Laver er specialiseret til at leve under forskellige levevilkår. Laver og mosser har ikke rødder til at suge næring, så de er afhængige af det, der kommer med luften. Planterne bruger også rødderne til at filtrere nogle stoffer fra, som de ikke kan tåle. Det kan laver ikke gøre.
De fleste laver tåler kun ren luft, men nogle laver er specialiserede til at leve på de sten, hvor fuglene sidder og klatter, så der er ekstremt meget næring. Det er de samme arter, der vokser op til 50 cm højde på de træer, hvor hundene tisser mest, eller der er meget bilos i luften. Andre laver er tilpasset livet nær en svovlkilde, ørken eller ekstremt kolde steder.
At aflæse naturen kaldes også “biomonitering”. Det betyder, at man bruger noget, der er levende til at undersøge noget andet. Laver kan bruges til at undersøge, om luften er ren eller forurenet. Ved at se på sammensætningen af arter og hyppigheden af dem, der henholdsvis elsker og hader næring, vil man kunne sige, om der er meget eller lidt næring i luften.
Næring i luften kommer hovedsageligt fra gylle, der bliver spredt på markerne, eller fra benzinbilers udstødning.
Generelt vil et større antal arter af mos og lav indikere, at der er frisk luft, fordi de færreste arter trives med forurenet luft.
Lad eleverne vælge to områder de vil undersøge. Eleverne opsætter en hypotese – hvilket område tænker de er mest belastet med næring fra gylle eller bilos.
Sammenlign de to undersøgelser, hvor eleverne undersøger tre træer og samme træarter, men i forskellige områder (f.eks. træer langs veje eller i markskel, der sammenlignes med træer i en park eller kirkegård)
Hvis der er forskel, må det skyldes, at der er forskellig luft i de forskellige områder.
Sammenlign to undersøgelser á tre træer, hvor der er set på forskellige træarter. Hvis der er forskel, må det skyldes, at de forskellige træarter har forskellige kemiske og fysiske overflader.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser