Om Testoteket

Undersøgelser der skaber motivation og forståelse

Testoteket er en virtuel portal med mere end 200 gratis undersøgelser til naturfagsundervisningen eller den naturvidenskabelige undervisning. Der er undersøgelser til alle fag, og undersøgelserne er opdelt i illustrationsforsøg, observationer, eksperimenter og prøv-dig-frem.

Testoteket-undersøgelser skal skabe motivation og forståelse for naturvidenskab, ved at:

  • være virkelighedsnære og tage udgangspunkt i en hverdagsoplevelse der er relevant for eleverne
  • inddrage elevstyring i form af implementering af frihedsgrader, fx ved brug af elevernes egne variable
  • motivere eleverne til design af egne undersøgelser med udgangspunkt i videreudvikling af de eksisterende undersøgelser
astra girl

Gennemarbejdet og gennemtænkt

I hver undersøgelse finder man en introduktion til undersøgelsen, herunder hvordan den relaterer sig de naturvidenskabelige erkendelser, Fælles Mål eller Kernestof.

I hver undersøgelse er der forslag til frihedsgrader, herunder forslag til variable, eleven kan implementere. De fleste undersøgelser ledsages af en video, der kan ses både før, under eller efter eleverne selv har arbejdet med undersøgelsen.

På testoteket.dk findes der ligeledes et didaktisk bibliotek om undersøgelser. Hvad er en naturfaglig undersøgelse, hvilke typer findes der, hvordan implementeres frihedsgrader og elevstyring og hjælp til elevernes eget arbejde med design af egne undersøgelser.

De står bag undersøgelserne på Testoteket

Testoteket-undersøgelser udvikles af ansatte ved Astra med didaktisk og naturvidenskabelig baggrund. Derudover har vi et fast samarbejde med 2 konsulenter, der hvert år udvikler nytænkende undersøgelser med tilhørende videoer. Det kan fx være undersøgelser til Naturvidenskabsfestivalens årlige tema, eller andre aktuelle temaer.

Søren Storm

Kandidat i fysik og kemi fra RUC. Har firmaet Undervisningsfysik, der producerer videoforklaringer til YouTube og lignende. Har desuden en baggrund med undervisning og formidling gennem bøger, radio, YouTube, shows, som konferencier og på TV. Læs mere på www.undervisningsfysik.dk

 

Kasper Berthelsen   
Kandidat i biologi fra Københavns Universitet og har sidenhen suppleret med kurser i kemi for at få undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser. 

Kasper har i mere end 10 år undervist i biologi, kemi og bioteknologi på Gribskov Gymnasium. Driver desuden firmaet Afdelingen for kitler og kolber, der laver naturvidenskabsformidling gennem video, TV, shows og workshops.


 

Ulla Hjøllund Linderoth

Uddannet biolog og indehaver af virksomheden Naturfagskonsulenten. Siden 2018 har Ulla i sit virke som konsulent arbejdet med at udvikle undervisningsmateriale, holde kurser og fungeret som konsulent og projektleder på forskellige projekter inden for naturfag.

Hun har tidligere arbejdet som naturfagslærer, undervist på læreruddannelsen og udviklet lærebogsmateriale i forlagsbranchen. Læs mere på www.naturfagskonsulenten.dk.

astra girl

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser 

Skip to content