Mos og lav kan du gå lige ud i skolegården og finde på træer, sten og bygninger. Mos er en primitiv plante med grønkorn, der laver fotosyntese. Laver er en svamp, hvor alger bor inden i lavens løv. Svampen nyder godt af, at de laver fotosyntese. Til gengæld beskytter svampen algerne mod udtørring og mange dyr, der ellers ville spise algerne. Det kalder vi symbiose.
Vær forsigtige, når I arbejder med skarpe knive eller skalpeller.
Mos er primitive planter. Bladene er blot et cellelag tykt, så det er muligt at se de enkelte planteceller med grønkorn, som mosset bruger til at lave fotosyntese med. Mosser har heller ikke rødder eller bladårer til effektiv transport af vand og næringsstoffer, som træer og planter har. Hver celle i mosserne må sørge for at få vand. Derfor er de ofte små og vokser ofte, hvor der er fugtigt. Det begrænser, hvor tykke bladene kan blive. Mosser sidder fast på deres substrat med nogle rodlignende strukturer, der er mørke. De bruges kun til at sidde fast med, og ikke til at suge næring op med som træer og andre planter gør.
En symbiose er et samarbejde mellem to arter. Laver er en symbiose med alger og svamp.
Laver er en svamp, der holder alger indespærret og nyder godt af, at de laver fotosyntese. Til gengæld for de sukkerstoffer, som algerne laver til svampen, beskytter svampen algerne mod udtørring og mange dyr, der ellers ville spise algerne. De alger, der lever i laverne kan godt leve frit uden at være i symbiose med en svamp. Det kræver dog, at det er et sted med lys nok til fotosyntese og fugt nok til, at algerne ikke tørrer ud.
Svampene kan til gengæld ikke klare sig uden alger. Algepartneren laver de sukkerstoffer, som er svampepartnerens næring.
Almindelig væggelav er gul – det er en slags solcreme, der gør den gul. Nedenunder det gule finder du de grønne grønalger. Den gule farve i væggelav har en høj solfaktor, og nogle har forsøgt sig med at lave solcreme af det til mennesker, men det er ikke kommet I butikkerne endnu.
Illustration (af Mia Mouridsen): En tynd skive af lav, der ses i mikroskop. I kan se de grønne grønalger og de lange hvide svampeceller – de kaldes hyfer.
Prøv at finde grønkorn i alger, der vokser på sten, træer, metal, plastik eller andet uden at være i symbiose. Det ligner bare et tyndt grønt lag.
Prøv at finde grønkorn i andet and mos og lav.
Prøv at komme i tanke om andre symbioser, hvor to forskellige organismer lever sammen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser