Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
Et glas eller gennemsigtigt måleglas
En hvid plastspand eller fotobakke
Slagnet
Evt. et insektglas med lup
Evt. et mikroskop eller en stereolup
Evt. objektglas, plastpipette, plastpincet, petriskål og sand
Se skjult liv i søen: Tag et glas vand fra søen og se, om der er levende organismer i vandet. Hæld evt. vandet ud i en fotobakke, så du kan se, hvad der bevæger sig.
Se skjult liv på jordoverfladen: Grav et lille hul og sæt et glas eller en lille spand ned i plænen, så kanten flugter med jordoverfladen. Lad det stå noget tid, gerne over natten (dog maximum 24 timer), og undersøg, om der er faldet nogle smådyr ned i glasset.
Se skjult liv i buskadset: Tag en hvid spand og hold den ind i buskadset. Ryst grene og planter og slå ind i dem med en slagketcher eller net, og lad blade og dyr falde ned i spanden. Se om der er faldet nogle smådyr i skålen.
Inspiration til materialer, I kan bruge til at identificere de dyr, I finder: Forskellighedsdug.
De dyr, I ser i videoen, er følgende: Dafnier, myrer, springhaler, larve af bille samt art af blomstertæge.
HUSK AT SÆTTE DE DYR, I HAR FANGET, UD I NATUREN IGEN DET STED, HVOR I FANDT DEM.
Kanten af glasset skal flugte jordoverfalden, eller være 2 mm under jordoverfalden. Læg en lille sten på hver sin side af hullet, og placér et lille bræt eller stykke træ henover (så sikrer I, at det ikke regner ned i glasset og dyrene drukner). Læg et stykke køkkenrulle dryppet med lidt eddike. Det lokker særligt biller til.
Tag en dråbe fra vandet med en plastpipette og placér dråben på et objektglas, så dyret er ‘fanget’ i vanddråben. HUSK ingen dækglas. Se på dyret i et mikroskop eller en stereolup.
I kan observere dyrene ved at lægge den i et insektglas med lup.
I kan observere dyrene tæt ved at lægge dem i en petriskål med sand i bunden, og se på dem under stereolup.
Et tip kan være at stille dyrene i køleskabet et par timer – så ligger de helt stille, mens I ser på dem. Dyrene dør ikke af det, og de kan sættes ud i naturen igen bagefter.
Hvis I har jordbundsprøver eller lignende, kan I benytte ‘uddrivning’ til at tvinge dyrene frem. Efterfølgende kan I observere dyrene på samme måde som ved landjorden. Lav jeres egen uddrivningsapparat (Berlesetragt).
Lav er en symbiose mellem svampe og alger. I kan skrabe et stykke lav (det er vægge- eller skorpelav, der er på stolpen i videoen) over i en petriskål og farve det med ‘cottonblue’. Så farves algerne i lavet blå, og de kan ses som små blå kugler, der ligger i et tyndt lag under overfladen på lavet.
En fin undersøgelse, der knytter sig til fortællingen om, at lav er en symbiose mellem svamp og alger (der har grønkorn).
Overalt på jorden findes der levende organismer. Det er, fordi alle levende organismer gennem evolutionens løb har udviklet sig i konkurrence med andre organismer.
Derfor har det været en fordel for en organisme, hvis den har kunnet tilpasse sig til et nyt sted, hvor andre organismer ikke har kunnet overleve. Det har i det lange løb betydet, at livet har spredt sig til at kunne eksistere alle steder på jorden. Selv de mest ekstreme steder.
Det er ikke altid til at få øje på de levende organismer. Ofte kan du blive overrasket over, hvor meget liv der rent faktisk skjuler sig for øjnene af dig, hvis du leder på den rigtige måde.
Alle levende organismer kan inddeles i arter. Mængden af forskellige arter i et økosystem kaldes for biodiversiteten. Jo flere forskellige arter der er til stede, jo større er biodiversiteten.
Det er vigtigt i denne forbindelse at skelne mellem “arter” og “individer”. Man kan godt finde mange dyr men alligevel have lav biodiversitet, hvis de mange dyr, man har fundet, kun tilhører få forskellige arter. Så siger man, at man har fundet mange individer af samme art.
Man kan også godt finde ganske få dyr men alligevel have en høj biodiversitet, hvis de få dyr, man har fundet, fordeler sig på mange arter. Så har man få individer af mange arter.
Det kræver meget træning at artsbestemme de organismer, man finder. Men det er heller ikke hensigten med denne undersøgelse.
Dog kan I alligevel godt forsøge at sortere lidt i de dyr, I finder, og overordnet prøve tælle hvor mange forskellige dyr, I ser. På den måde, kan I lave nogle løse sammenligninger af, hvor man finder den største biodiversitet. Fx kan I sætte fælder ned i 2 forskellige græsplæner og sammenligne det, I finder.
Inspiration til anden materialer, der kan benyttes i forbindelse med undervisning om biotoper, arter mm.: Krible Krable materialer om smådyr.
Et Berlese Apparat Bruges til at undersøge smådyr fra nedfaldne blade, muld m.m.
Apparatet består af en stor plasttragt med en si i bunden samt en elektrisk pære, hvis varme får organismerne til at søge væk, så de bliver drevet ned i et glas. Både tragt og pære på stativet kan indstilles i højden.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.