Planter laver fotosyntese. Fotosyntese betyder, at planterne bruger energien fra solens stråler til at omdanne kuldioxid og vand til ilt og sukker. I dette forsøg vil du få et indblik i, hvad der sker med plantefrø og planter, der ikke får lys.
Beskriv forskelle og ligheder på karsen, der voksede med lys og den uden lys. Svar på følgende spørgsmål:
Variable betyder det, vi varierer i en undersøgelse. Kontrollerede variable betyder, at man har kontrol over, hvad man ændrer i sin undersøgelse. Man ændrer kun på én ting og lader alt andet være præcist det samme.
Her ændredes kun lysforhold. I den bakke, der ikke har været pakket ind i sølvpapir, er karsen spiret og klar til at spise. Her er der nemlig foregået fotosyntese med hjælp fra lyset i vindueskarmen. I den bakke, der har været dækket af sølvpapir, er der ikke foregået fotosyntese, da fotosyntesen er afhængig af sollys.
Det er fotosyntesen, der sætter gang i de processer, der holder planter i live og gør dem grønne.
Planterne er grønne, fordi de indeholder et stof, der hedder klorofyl. Klorofyl opsuger rødt og blåt lys og reflekterer kun det grønne, derfor er blade grønne. Når fotosyntesen ikke finder sted, nedbrydes klorofylet, og planterne bliver gule. Foregår der ingen fotosyntese i planter, vil de også blive slatne. Det sker, fordi planterne holder op med at producere glukose (sukker).
Det er det samme, der sker, når der har stået et telt på en græsplane i lang tid. Når teltet fjernes, kan man se, at græsset er gult og slattent. Det er fordi, at det ikke har fået lys. Når teltet flyttes, og græsset igen får lys, går fotosyntesen i gang, og græsset bliver igen grønt og spændstigt.
Fotosyntese kan skrives som: 6CO2 + 6H2O → 6O2 + C6H12O6. Fotosyntesens andet produkt er ilt, som er nødvendigt for, at mennesker kan leve. Vi bruger ilten og danner CO2, som planterne kan benytte til at danne ny energi. På den måde er vi afhængige af planterne og de af os!
Den modsatte proces af fotosyntese kaldes respiration. Planter laver fotosyntese om dagen og respiration hele døgnet. Respirationen er nemlig ikke afhængig af lys. Dette gør planten for at kunne udnytte energien fra den dannede sukker fra fotosyntesen.
Under plantens respiration skal planten også bruge ilt ligesom mennesker og dyr, hvorved der dannes energi. Når et karsefrø spirer, bliver det først til en kimplante og sidenhen til en plante. Spiringen sættes ikke i gang af lys, men af vand, for så kan celledelingen gå i gang.
Frøet har en slags “madpakke” i form af næringsstoffer gemt i frøhviden, som kan danne rod, stængel og små kimblade. Og hvis stængel og blade får lys, så kan der dannes grønkorn og fotosyntesen kan startes.
Uden lyset fra Solen ville alt liv på jorden forsvinde. Her ville være mørkt, koldt og øde. Planter dør, hvis de ikke får lys. Hvis der ikke er nogen planter på jorden, er der ikke mad til hverken mennesker eller dyr.
Undersøgelsen er udviklet af Experimentarium og findes i publikationen “Solens stråler – fra himmel til hud”.
Stanniol er teknisk udstyr. Navnet stanniol er afledt af det latinske ord for tin, da stanniol eller sølvpapir i gamle dage blev lavet af tin. Nu fremstilles det af et tyndt lag aluminiumsfilm med en tykkelse på mindre end 0.2mm.
Prøv at ændre på pH værdien af vattet.
Prøv at ændre på gennemsnitstemperaturen, karsen vokser under.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser