Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
Hvad skete der i ‘Kometernes Jul’?
På Planet 9 er der andre organismer og mineraler, end dem vi kender på jorden. På Planet 9 er det fiktive grundstof magilium, som er en vigtig del af økosystemet, bl.a. fordi det producerer varme. Hvis Viggo V lykkes med at bringe magilium ned til jorden, hvad sker der så med økosystemet på Planet 9? En central brik i økosystemet på jorden er svampe, da de har en super vigtig rolle i nedbrydning af organisk materiale.
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 3: Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb. Centrale ord: Nedbrydning, carbons kredsløb, ressourcer, bæredygtighed.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
I skal på svampetur og indsamle så mange forskellige svampe, som I kan. Tilbage på skolen skal I prøve at gruppere svampene, kortlægge svampe-biodiversiteten i jeres område og bagefter se om I kan identificere de forskellige organeller, man kan finde på en svamp.
Tag tøj og sko på, der er passende til en ekskursion i naturen. OBS – I må ikke prøve at spise svampene, medmindre en ekspert har bestemt svampen for jer, og I er sikre på, at den er spiselig.
Se videoen, der hører til denne observation, og læg mærke til, hvordan de forskellige grupper af svampe ser ud.
Gå ud i naturen. Indsaml så mange forskellige typer af svampe, som I kan finde. Benyt en kniv til at skære dem af. På den måde ‘efterlader’ I den vigtigste del af svampen – myceliet – og tager ‘kun’ frugtlegemet med tilbage.
Tilbage på skolen skal I prøve at ‘nøgle’ svampene. At ‘nøgle’ betyder at lægge mærke til karakteristika ved svampene og inddele dem i grupper herefter for til sidst at kunne vurdere, hvilken art af svamp der er tale om.
Mange års forskning har vist, at svampe i realiteten er nærmere beslægtede med dyr end med planter. Forskningen har også vist, at svampe har stor betydning for nedbrydning af organisk stof i jorden. Det menes, at der findes omkring 1,5 millioner svampe på verdensplan. I Danmark findes der over 6000 arter.
Den paddehat vi ser i skovbunden er svampens frugt – ligesom æblet på et æbletræ. Selve svampen kan du finde som tynde, hvide tråde under paddehatten. De tynde tråde kaldes hyfer. Tilsammen danner de et stort netværk, som man kalder et mycelium – og det netværk er den egentlige svamp. Hyferne kan vokse ind i eller rundt omkring døde og levende planter og dyr. Du kan selv finde svampehyfer som et hvidt lag af tråde, hvis du vender en død gren i skovbunden. Snus til dem – de lugter af champignon.
Det, vi ser af svampen, når vi går i skoven, er ofte kun frugtlegemet. Det er frugtlegemet, vi indsamler og spiser. Det er også frugtlegemet, vi kigger på, når spisesvampe skal bestemmes.
Frugtlegemet er den del af svampen, som svampen har dannet for at formere sig. Svampes “frø” kaldes for sporer. Sporerne dannes for de fleste svampe (paddehatte) på undersiden af frugtlegemet, hvor de sider beskytter for regn i en række lameller eller i nogle rør. Sporerne er meget små og lette. Derfor spredes de let med vinden.
En del svampe arbejder sammen med f.eks. træer på en måde, som er til gavn for både træ og svamp. Svampens hyfer vokser rundt omkring træets rødder. De strækker sig ud i jorden og forlænger på den måde træets rodsystem, så det er lettere for træet at få fat på næringsstoffer i jorden. Svampen giver altså træet næringsstoffer.
Svampe får deres energi (sukker) ved hjælp af træer. Svampe optager næring igennem cellevæggen ved hjælp af enzymer, der nedbryder træets organiske stoffer til mindre letoptagelige dele.
Størstedelen af svampen befinder sig i jorden. Nede i jorden samarbejder svampehyferne med træernes rødder. Ofte skaffer svampen vand op til træerne, og som belønning bliver svampen forsynet med sukkerstoffer fra rødderne. Sådan et samarbejde kaldes for symbiose.
Andre svampe lever som parasitter på levende organismer – og skader dem.
Svampe er en vigtig del af omsætningen af organisk materiale i naturen. Sammen med jordbundsdyr og bakterier er de med til at nedbryde døde planter og dyr og omdanne det til kuldioxid, vand og næringsstoffer.
Nedfaldent løv og dødt ved udgør den væsentligste tilgang af dødt materiale i skovøkosystemet. Svampene er vigtige, fordi de har nogle enzymer, som kan nedbryde cellulose – dvs. de plantefibre der særligt findes i træer, som jordbundsdyr og bakterier har svært ved at fordøje.
Disse døde plantedele indeholder en del nemt tilgængelige ressourcer, bl.a. simple kulhydrater og proteiner, men størsteparten er svært nedbrydelige strukturstoffer som cellulose, lignin og hemicellulose.
Disse strukturstoffer består af lange, kædeformede molekyler, der er ufordøjelige for de fleste dyr. En række svampe har dog udviklet enzymsystemer, som kan klippe de komplekse molekylekæder i stykker, således at disse kan udnyttes af dem selv og andre af skovbundens organismer.
Den enzymatiske eller kemiske nedbrydning af strukturstoffer til simplere molekyler kaldes også for primær nedbrydning. Andre organismer i skovbunden indgår i nedbrydningen som sekundære nedbrydere.
Læs mere om svampe her og på skoven-i-skolen.dk
Temablad om svampe fra Dansk Naturvejlederforening
I kan kontakte den lokale naturvejleder og spørge, om han/hun kan bookes til en svampetur i skoven. I kan også spørge på det nærmeste naturcenter eller lign., om de har undervisningsforløb om svampe.
I kan arbejde med dette forløb om klassifikation generelt. Hvad er det? Herunder begreber som ‘nøgle’, ‘riger’ og Carl von Linnes klassifikationssystem.
I kan arbejde videre med svampe, fx dyrkning af østershatte i kaffegrums eller dyrkning af østershatte på træstubbe.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.