- Forside
- >
- Eksperimentkalender
Eksperimentkalender
Eksperimenter til ‘Universet Udenom’
Testotekets eksperimentkalender er udviklet i forbindelse med 'Universet Udenom’. ‘Universet Udenom’ er et naturvidenskabeligt formidlingsprojekt, som sammen med Julekalenderen ‘Kometernes Jul’ bliver startskuddet på et nationalt Videnskabens år 2022.
Kometernes Jul er en serie af manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen, instrueret af Ask Hasselbalch, og produceret af Nordisk Film Series for TV 2 og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Fra den 1. til den 24. december udgiver vi dagligt et testotekeksperiment, der tager udgangspunkt i en af de naturvidenskabelige erkendelser, eleverne på Astro Campen i ‘Kometernes Jul’ oplever. Eksperimentet udfolder emnet og giver eleverne mulighed for selvstændigt og praktisk at arbejde med erkendelsen.
Projektet er støttet af VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
Alle eksperimenter i eksperimentkalenderen er udviklet som et samarbejde mellem Astra medarbejdere og konsulenterne Søren Storm og Kasper Berthelsen. Se mere her.
Til hvert eksperiment er følgende beskrevet
- Hvilken naturvidenskabelig erkendelse er eksperimentet tilknyttet?
- Reference ind til julekalenderens afsnit. Hvilken oplevelse havde eleverne på Astro Campen der er relevant for dette eksperiment?
- Aktivitetsvejledning med forslag til implementering af elevstyring og frihedsgrader
Videnskabens år 2022
Alle eksperimenterne kan efter jul stadig findes her på testoteket.dk.
De vil i 2022 være en implementeret del af de aktiviteter, der tilbydes i forbindelse med Videnskabensår22 og aktiviteter til Naturvidenskabens ABC - 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Der er således rig mulighed for at benytte sig af eksperimenterne i de kommende år.
Herunder udkommer eksperimenterne én for én, som december måned skrider frem. Rigtig god fornøjelse - og god jul!
Har du spørgsmål?
Kontakt Lene Christensen på lch@astra.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser