Hvad er en meteorid, en meteor og en meteorit, og hvordan kan du genkende en sten, der kommer fra Solsystemets dannelse eller en sten, der kommer fra Mars eller Månen?
Vores skelet består af i alt 206 knogler. Knoglerne opdeles i rørknogler, flade og irregulære knogler. Knogler består af en mineralsk del og en organisk del. I denne observation skal I arbejde med kyllingeknogler og undersøge, hvad en knogle består af. Måske skal I også undersøge andre knogler fra andre dyr.
Hvad skete der i Kometernes Jul?
Da Mie og Johannes bliver teleporteret til Planet 9, bliver de til teenagere. I den forbindelse oplever de, de mange forandringer der sker, når man bliver teenager. Hvordan er det fx at være forelsket? Hvad sker der med kroppen, når man er teenager? Hvad sker der, når vi vokser? Hvad er knogler, og hvorfor skal knoglerne have kalk?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Centrale ord: Organisme, tilpasning, evolution, fænotype, avl.
Hvad skal I lave i opgaven?
Knogler består af en mineralsk del og en organisk del. Den mineralske del udgør 70% og er hovedsageligt calciumphosphat, den organiske del udgør 30% og er hovedsageligt brusk. I skal undersøge og påvise følgende:
Til sidst skal I sammenligne knogler fra fugle med knogler fra pattedyr. Hvor er der en tydelig forskel og hvorfor?
Der er en lille forberedelse til undersøgelsen, som skal laves et par dage før.
Forberedelse et par dage før
På selve undersøgelsesdagen
Tips til jeres dataopsamling
Der er en sammenhæng mellem syre (eddike) og calciumphosphat. Der er en sammenhæng mellem afbrænding og brusk/bindevæv. Se videoen, der hører til dette eksperiment, hvor Søren og Kasper udfører deres eksperiment.
I kan arbejde videre med knogler og humanbiologi i forløbet ‘Hvem skal jeg redde først?’
Yderligere undersøgelser
Gennemfør den samme undersøgelse med andre typer af knogler. Hvad sker der, kan I sammenligne, og er der forskelle, fx i udseende? Hvorfor?
Læs om fugles knogler her.
Det menneskelige skelet består af i alt 206 knogler. Knoglerne er forbundet med det, vi kalder ægte eller uægte led.
Skelettet er bygget op omkring rygsøjlen og opdeles i kranium (29 knogler), kroppen (53 knogler) og vedhæng (124 knogler). Knoglernes funktion er at beskytte vores organer, at fungere som et skelet for vores krop, hvor muskler kan hæfte på, og at ophobe fedtstof og knoglemarv.
Knogler kan inddeles i tre grupper efter deres form:
Når vi er små, består knoglerne næsten kun af brusk og bindevæv, men efterhånden som vi bliver ældre, bliver knoglerne hårdere, og der bliver mindre og mindre brusk. Knogler er ikke en ensartet masse. Der er både blod, ben og hulrum med marv. Knoglemarv er en grødet masse. Kigger man på en knogle i et mikroskop, kan man se, at den indeni er opbygget som en svamp.
Knoglerne består af en organisk (bindevæv) og en mineralsk del (hovedsageligt calciumphosphat). Den mineralske del udgør ca. 70%, og den organiske del udgør ca. 30% af knoglens vægt. Mineralerne giver knoglerne deres stabilitet og hårdhed, hvorimod den organiske del gør knoglerne mere modstandsdygtige (trækstyrke og elasticitet).
Du kan udvide observationen til en ‘prøv-dig-frem’-undersøgelse. Lav en kort introduktion til knogler for eleverne med fokus på indholdsstoffet i knogler – mineraler (calciumphosphat) og organiske stoffer (brusk/bindevæv). Lad eleverne designe deres egen undersøgelse, hvor de skal påvise, hvilket indholdsstof der er i en knogle.
Hvis eleverne ikke selv kan komme frem til sammenhængen mellem syre og calciumphosphat samt sammenhængen mellem afbrænding og brusk/bindevæv, kan du give dem et par tips eller lade dem se videoen, der hører til dette eksperiment.
Lad eleverne gennemføre samme undersøgelse med andre typer af knogler. Lad eleverne vælge selv, fx ved at medbringe rester fra deres aftensmad. Det kan være ribben fra en gris (ribbensteg), lammeben, ‘Osso Bucco’ (rygrad fra okse) eller fiskeben. Det er også muligt at købe knogler fra rådyr hos fx hundefoder-forhandlere.
I kan arbejde videre med knogler og humanbiologi i forløbet ‘Hvem skal jeg redde først?’
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.