I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle opbygges og bruges.
Forelskelse er en tilstand, hvor vi mennesker er påvirket af en ‘cocktail’ af transmitterstoffer og hormoner. En rigtig god blanding, som får os til at opføre os anderledes og nogle gange irrationelt. I denne animation får I et indblik i, hvordan kroppen sender beskeder med nerver og transmitterstoffer, og beskeder ved hjælp af hormoner samt hvilke transmitterstoffer og hormoner der spiller en rolle, når vi bliver forelsket.
Hvad skete der i Kometernes Jul?
På Planet 9 er Johannes og Mie teenagere. Mens de er sammen på Planet 9 får de flere og flere følelser for hinanden, og de bliver forelsket, men hvad er forelskelse egentlig?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 6: Organismer består af celler – gener i dem nedarves og forandres. Liv, organismer, dyreceller, væv.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
I skal se en animation, der fortæller jer, hvordan kroppen på to måder får beskeder: Via nervesystemet og transmitterstoffer og via hormoner. I skal desuden se, hvilke transmitterstoffer og hormoner der spiller en rolle, når vi bliver forelsket.
Bagefter skal I lave jeres egen illustration af en person, der er forelsket, og hvad der sker i hans/hendes krop.
Transmitterstof, nerve, neuroner, synaps, hormon, blodbane, dopamin, serotonin, kortisol, oxytocin, hypothalamus, binyrer.
Læs mere under faglig baggrund om disse stoffer:
Oxytocin: ‘Jeg vil gerne danne tætte bånd med dig og blive rigtige kærester-hormonet
Når vi bliver forelskede, træder en hel ‘cocktail’ af transmitterstoffer og hormoner i kraft. Denne cocktail påvirker os på forskellige måder, men de er alle med til at give os den ‘sindssyge lykkefølelse’, som forelskelse er.
Transmitterstoffer er kemiske stoffer, der kan sende et signal fra én nervecelle til en anden. Signalet sendes over synapsen, som er et område, hvor to nerveceller møder hinanden. I alle synapser findes kun én type neurotransmitter. Det er altså specifikt, hvilket transmitterstof en nerve benytter.
Ved forelskelse frigøres store mængder af transmitterstoffet dopamin. Dopamin er et stof, der giver os følelsen af belønning, og får os til at føle velvære. Dopamin mærker vi også, når vi for eksempel spiser, drikker, ryger eller elsker. Ved indtagelse af narkotika sker der også en frigørelse af dopamin i hjernen.
Dopamin er faktisk en smule farligt, for følelsen af belønning kan hurtigt blive til en dårlig vane og gøre os afhængige af at få mere dopamin. Derfor kan det, på samme måde som med narkotika, blive til en hel afhængighed at være forelsket, og nogle kan derfor have en stærk lyst til hele tiden at møde nye kærester.
Dopamin produceres flere steder i hjernen og i mave-tarm-kanalen.
Serotonin er også et transmitterstof. Hos forelskede mennesker har man målt, at niveauet af serotonin faktisk stiger. Serotonin er særligt lysfølsomt og fremkommer derfor også mere hyppigt hos os, når dagen bliver lysere. Serotonin gør os stabile, glade samt mere selvsikre og sociale. Serotonin findes også i lykkepiller, som er medicin, som nogle depressive mennesker indtager.
Serotonin produceres ud fra stoffet tryptophan med hjælp fra både oxygen, jern og andre stoffer.
Hormoner er signalstoffer – en slags kemiske budbringere – der sender beskeder rundt til forskellige dele af kroppen. Hormoner frigives til blodet, hvilket betyder, at man kan måle hormonniveauet i kroppen via en blodprøve.
Der findes flere typer hormoner, som har forskellig virkning og bliver produceret i forskellige organer i kroppen.
Flere af kroppens organer producerer hormoner, blandt andet:
Nogle af disse organer producerer flere slags hormoner, mens andre kun producerer og regulerer et enkelt hormon.
Personer, der er helt nyforelskede, har et signifikant højere niveau af kortisol end personer, der ikke er forelsket. Kortisol er et hormon, som vi ser øges, hvis en person er stresset. Det øgede kortisolniveau hos forelskede personer fortæller, at forelskelse er en “stressende” og ophidsende tilstand koblet til det at skulle indlede social kontakt.
Kortisol dannes i binyrerne.
Oxytocin er et hormon, som man kalder kærlighedshormonet. Hormonet kendetegnes ved at blive udskilt i hjernen, når man krammer et andet menneske i over 30 sekunder. Oxytocin giver følelsen af binding, som sker, når vi knytter varige bånd til andre mennesker.
Oxytocin dannes i hypothalamus, som ligger i mellemhjernen. Derefter udskilles hormonet i blodet ved hjælp af hjernens kontrolcenter bagerst i hjernen.
Læs mere i denne artikel fra dr.dk
Du kan udvide med følgende eksperimenter:
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.