Hvad skete der i ‘Kometernes Jul’?
Da Tanja bliver teleporteret til Jorden, kommer hun ud som et æg. Ægget klækker, og lille Tanja bliver først passet af Elias og Mies lillesøster, Mathilde. Så kommer Lille Tanja til Astro Campen, hvor bl.a. Panda Søren passer hende. Men Lille Tanja bliver syg og får feber. Er det, fordi hun kun spiser slik og kager, eller er hun blevet syg, fordi hun savner Planet 9 frygtelig meget?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 6: Organismer består af celler – gener i dem kan nedarves og forandres. Centrale ord: Celler, organismer, dyreceller, proteinsyntese, mikroorganismer.
Hvad skal I lave i opgaven?
I skal designe jeres egen undersøgelse af temperaturens påvirkning af mikroorganismers trivsel (i dette tilfælde er mikroorganismen gær).
Det naturvidenskabelige spørgsmål er:
Mikroorganismer trives bedst ved 37 grader. Hvordan påvirkes deres trivsel, hvis temperaturen sænkes eller øges?
I skal opsætte jeres egen hypotese (husk en hypotese aldrig slutter på et ‘?’) og designe en undersøgelse, der kan be- eller afkræfte jeres hypotese. Se mere på denne side, hvor I også finder metodekortet ‘Design din egen undersøgelse’, som I med fordel kan bruge.
Vær forsigtige, hvis I koger vand eller arbejder med meget varmt vand til undersøgelsen.
I kan arbejde videre med mikroorganismers livsbetingelser (her i form af gær) i disse eksperimenter:
Vi definerer feber som en kropstemperatur på mere end 38 grader celsius målt i endetarmen. Feber er, når kroppen hæver kropstemperaturen som et middel til bekæmpelse af en infektion, ligesom det er kroppens egen mekanisme til at bekæmpe virus og bakterier.
Feber er kroppens forsøg på at bekæmpe en infektion med virus eller bakterier. Feberen i sig selv er sjældent farlig. Det er vigtigt at huske, at symptomerne er vigtigere end størrelsen af temperaturen. Det vil sige, at man f.eks. godt kan være alvorligt syg og have en temperatur på 38,1, ligesom man omvendt også f.eks. kan være relativt upåvirket med en temperatur på 39,0.
Mikroorganismer som virus og bakterier får hvide blodlegemer til at udskille stoffer i blodet. Disse stoffer virker som pyrogener (feberskabende stoffer), og pyrogenerne sætter en proces i gang, der hæver kropstemperaturen.
Hvis menneskets temperatur stiger til over 42 grader celsius bliver temperaturen dog livstruende idet en række proteiner, herunder enzymerne, ødelægges ved så høj en temperatur. Livsnødvendige funktioner i kroppen ødelægges, og man kan dø.
Mikroorganismer som virus og bakterier trives ikke ved højere temperaturer end 37 grader celsius, og mange af dem dør ved en temperatur på mere end 40 grader celsius.
Vores immunforsvarsceller, som bekæmper mikroorganismer som virus og bakterier, består af hvide blodlegemer, antistoffer og celler. De har til formål at nedkæmpe uvelkomne mikroorganismer. De arbejder mest effektivt, når temperaturen i kroppen stiger til 38-39 grader. Det er derfor en god reaktion at få moderat feber – det gør, at immunforsvaret kan virke så effektivt som muligt.
Kroppens reaktion med feber er smart på to områder: Dels, at mikroorganismerne trives dårligere ved den forhøjede temperatur, og dels fungerer immunforsvarscellerne mere effektivt ved den forhøjede temperatur.
Lad eleverne designe deres egen undersøgelse af temperaturens påvirkning af mikroorganismers trivsel (i dette tilfælde gær).
Det naturvidenskabelige spørgsmål er:
Mikroorganismer trives bedst ved 37 grader. Hvordan påvirkes deres trivsel, hvis temperaturen sænkes eller øges?
Eleverne designer derefter deres egen undersøgelse med udgangspunkt i gær. De skal opsætte deres egen hypotese og designe en undersøgelse, der kan be- eller afkræfte deres hypotese.
Se mere på denne side, hvor I også finder metodekortet ‘Design din egen undersøgelse’, som med fordel kan udleveres til eleverne.
I konklusionen kan eleverne perspektivere til feber. Hvilken reaktion er feber, og hvordan hænger eksperimentet med gær sammen med feber?
I kan arbejde videre med mikroorganismers livsbetingelser (her i form af gær) i disse eksperimenter:
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser