Lav en model af en stamtavle med recessive og dominante gener med vingummibamser.
Ægget er et af de mest geniale opfindelser, naturen har fundet på. I denne observation oplever I, hvor genialt et æg er. Lige fra skalhinden, der beskytter fosteret mod bakterier og regulerer fugtighed og luftskifte, til den indbyggede madpakke, og kutikula, kalazastrengene og vitellinmembranen.
Hvad skete der i Kometernes Jul?
På Planet 9 lever 9’seren Tanja. Da de får teleportationsmaskinen Kvanteport B til at virke, tør forskeren Mette ikke selv at gå ind i den, så hun skubber Tanja ind i maskinen og trykker på knappen! Og Tanja kommer til jorden – men som et æg med pink pels på! For alderskalibratoren i Kvanteport A virker ikke, så Tanja er kommet tilbage som et lille ‘barn’, som det første hun var – nemlig et æg.
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Centrale ord: Udvikling, tilpasning, evolution, kønnet formering, avl.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
I skal arbejde med et hønseæg, slå det ud og finde ud, hvad der er hvad. I skal tale med hinanden om, hvad I synes, der er genialt ved et æg. Hvorfor er det lidt underligt, at 9sernes æg har pels på? I ‘behind the scenes’ er de på besøg i Zoologisk Have, hvor de ser på æg fra andre dyr end fugle. Prøv om I kan perspektivere til evolution og æg fra andre dyregrupper.
Hvis I vælger økologiske æg, er risikoen for salmonella minimal. Lad eventuelt eleverne arbejde med handsker på.
I observationen skal I kun bruge ét æg. Det ekstra æg er et supplement, hvis det første æg skulle gå i stykker. I kan også bruge det andet æg til ‘rystetesten’, når I har gennemført observationen med det første æg.
Æggeskallen
Æggehviden
Æggeblommen
Rysteøvelsen
I kan finde inspiration til jeres snakke i det faglige afsnit.
Ægget som ‘naturens opfindelse’ har eksisteret i utroligt mange år. Mennesker har altid spist æg – selv de tidlige menneskearter, der fandtes før mennesket opstod (dem vi kalder homininer), regner vi med spiste æg.
Utroligt mange dyr lægger eller producerer æg. Fra fisk, der sprøjter dem ud i vandet, eller padder, der tit klistrer dem fast på tang eller sten, til krybdyr, der fx graver dem ned i det varme sand, til fugle, der som oftest lægger dem i en rede. Pattedyr lægger ikke æg, men alle pattedyr er startet som et æg. Et meget lille æg, der starter livet i en æggestok, måske bliver befrugtet og fortsætter udviklingen i en livmoder (eller det, der ligner).
Fiskeæg er bløde og samlet i en geléagtig masse. Paddeæg er også bløde – begge dele finder du altid i vand. Krybdyræg lægges på land, og de har skal på, men skallen er blød og fleksibel. Fugleæg lægges også på land, og skallen er hård.
Og så er der en gruppe af helt specielle dyr, nemlig dem vi kalder kloakdyrene. Det mest kendte kloakdyr er næbdyret. Kloakdyr ligner pattedyr, fx har de pels – men de lægger æg.
Insekterne lægger også æg – æg der er så bittesmå, at de tit kan være svære at se. Insektæg kan være helt utroligt smukke, men du skal se dem i mikroskop eller stereolup for at kunne se dem ordentligt.
Mange andre invertebrater lægger også æg. Fx snegle, som laver en klump ‘gelé’ med mange æg, eller rokker og blæksprutter, der laver de mest fantastiske æg med flotte former.
Dinosaurerne lagde også æg, og vi regner med, at dinosaurerne er i tæt familie med fuglene. Dinosauræg ligner fugleæg med en hård skal. Faktisk er ‘ægget’ så genial en opfindelse, at det næsten ‘kun’ er pattedyrene, der ikke lægger æg. Derfor siger vi, at pattedyr er ‘levendefødende’.
Franskmanden Adolphe Millot lavede denne flotte tegning af en masse æg fra gejrfugl, der uddøde i 1800- tallet (det store æg i midten) til det mindste lille æg fra en kolibri. Nederst på tegningen har han tegnet æg fra andre dyr, fx blæksprutter og sommerfugle.
I kan finde den faglige forklaring for hønseæg fra mange forskellige kilder. Her er nogle af dem, vi foretrækker:
Denne observation er et klassisk eksempel på en observation, og frihedsgrader er begrænset.
Til gengæld kan elevstyring implementeres ved at lade eleverne have fuld frihed, når de tegner eller lave en model af et æg. Lad eleverne have adgang til flere typer af materialer: Papir, karton, tuscher, maling, modellervoks, flamingoplader osv.
Du kan udvide observationen og lade eleverne arbejde eksperimenterende med æg, herunder eksperimenter med æg fra Testoteket.
Svulmende æg (optagelse/afgivelse af vand)
Æggehvide (flydende og stiv æggehvide)
Æggets massefylde (fersk- og saltvand)
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.