Vi kan stadig høre ‘spor’ fra Big Bang og universets dannelse. Og vi finder sten på Jorden, som stammer fra Solsystemets dannelse og sten fra Mars eller Månen. Hvordan opstod Solsystemet? Hvad er en meteorid, en meteor og en meteorit, og hvordan kan du genkende en sten, der kommer fra Solsystemets dannelse eller en sten, der kommer fra Mars eller Månen?
Hvad skete der i ‘Kometernes Jul’?
Kometernes Jul handler om de ti naturvidenskabelige erkendelser, og erkendelse nummer 10 omhandler solsystemets dannelse. Eleverne på Astrocampen får lært rigtig meget om de ti erkendelser og universet, særligt om Planet 9, som flere forskere tror findes derude. Hvordan blev solsystemet dannet, og kan vi finde spor af solsystemets dannelse på Jorden den dag i dag?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 10: Solsystemet er en meget lille del af en enkelt ud af milliarder af galakser i universet. Centrale ord: Planeter, solsystem, universet, Big Bang, universets opbygning.
Hvad skal I lave i opgaven?
I skal først se en video, hvor I hører om solsystemets dannelse og ser en animation, der illustrerer, hvad der skete. Derefter ‘møder’ I tre forskellige meteoritter – en fra solsystemets dannelse, en fra Mars og en fra Månen.
Hvad er en meteorit, hvad består de tre forskellige meteoritter af, og hvordan kan I se, hvor de stammer fra?
Video
I kan også arbejde med universets udvidelse og Hubbles lov med illustrationsforsøget ‘Universets udvidelse og Hubbles Lov’ fra den 3. december i ‘Kometernes Jul’.
I kan udvide undersøgelsen ved at foretage undersøgelser af bjergarter (sten) i lokalområdet. I indsamler jeres egne sten og lærer, hvordan de kan identificeres som magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter, og hvornår disse dannes i det geologiske kredsløb. Kan I være så heldige, at I rent faktisk finder en meteorit?
Lav en stenudstilling på skolen, hvor I formidler, hvilke sten I har fundet, og hvordan man kan kende disse sten, og hvor i det geologiske kredsløb de er opstået. I kan samtidig formidle solsystemets dannelse, historien om meteorid, meteor og meteorit samt spektakulære fund af meteoritter.
Måske formidler I også historien om Planet 9, som mange efter TV2 julekalenderen, Kometernes Jul, kender. Se videoerne, der er koblet til julekalenderen d. 8. december.
Resterne af partikler fra Big Bang kan du høre, når du justerer dit fjernsyn eller radio mellem kanalerne. Faktisk stammer én procent af støjen på dit fjernsyn fra noget, der hedder kosmisk baggrundsstråling.
Kosmisk baggrundsstråling er den svage, elektromagnetiske stråling fra de partikler i verdensrummet, som bevæger sig rundt i solsystemet. Partikler, som er en rest fra det tidlige univers dannelse.
Disse partikler har oprindeligt været tiltrukket af hinanden og samlet sig til større og større masser, fx planeter. Se animationen i videoen, der hører til denne undersøgelse.
Indimellem slås der stykker af planterne, fx hvis en anden sten støder ind i planeten. Disse sten bevæger sig rundt i solsystemet og kan i nogle tilfælde bevæge sig ind i atmosfæren for derefter at komme til jordoverfalden. Disse sten kalder vi noget forskelligt afhængigt af, hvor i ‘processen’ de befinder sig:
Meteoroid (store klippestykker) eller asteroider (små-planeter/små klippestykker):
‘Sten’ i kredsløb om solen.
Meteor (stjerneskud):
‘Sten’, der er kommet væk fra kredsløbet om solen og ind i atmosfæren, brænder op i atmosfæren, hvorefter noget af stenen kan blive tilbage og ende på Jorden. En meteor kalder vi også et stjerneskud.
Meteorit:
‘Sten’, der kommer fra atmosfæren (meteor) og til jordoverfladen, kan ved nedslag lave et stort krater. Et af de mest kendte er krateret ved Yucatan, Mexico. Det meteornedslag mener man er hovedårsagen til dinosaurernes uddøen. Man finder også meteoritter i Danmark, fx fandt man ved Århus i 1951 en ca. 300 gram tung meteorit.
De tre meteoritter, som Søren og Kasper har med i videoen – hvad er de, og hvor stammer de fra?
Den primitive meteorit fra solsystemets dannelse indeholder uforandrede (primitive) partikler fra solsystemets oprindelse. De er dannet som selvstændige partikler i skiven omkring Solen. De fleste meteoritter har været varmet op, og de originale partikler er derfor gået tabt.
Den primitive meteorit indeholder primitive partikler fra solsystemets oprindelse, som vi kalder CAIer (Calcium-Aluminium-rige inklusioner). Ca og Al er de første elementer, der kondenserer ud, når gassen køler, og de er derfor også ældst, cirka 4567 millioner år gamle.
Desuden indeholder den primitive meteorit kondruler. Det er små, kun få mm store, kuglerunde smeltedråber, der blev dannet fra støvet i skiven mellem ca. 4.567 og 4.564 millioner år siden. Matrix er det finkornede støv fra skiven, som de andre partikler er pakket ind i.
CAIer ligner hvide amøber, og kondruler er runde, så de er lette at genkende, hvis man har fundet et meteorit og skal bestemme, hvor den kommer fra.
Den meteorit fra solsystemets dannelse, som Kasper og Søren har med i videoen indeholder alle grundstoffer, der findes på jorden. Alle jordens grundstoffer er repræsenteret i stenen.
Den faldt i Kina for ca 10 år siden. Den er udlånt fra Maine Mineral and Gem Museum.
Marsmeteoritten er basaltisk. Den stammer fra en lavastrøm fra et udbrud for 170 millioner år siden. Det er overraskende ungt og ledte derfor på sporet af, at den er fra Mars. Isotopsammensætningen af atomerne i meteoritten svarer til isotopsammensætningen af atomer på Mars og ikke isotopsammensætningen på Jorden.
Marsmeteoritten er fundet i Sahara, hvor den sikkert har ligget i nogle tusinde år. Den er udlånt fra Maine Mineral and Gem Museum.
Månemeteoritten er en ‘Breccie’, dvs. en bjergart bestående af knuste bjergarter og derefter smeltet sammen fra de mange nedslag på månen. Det lyse er anorthosit, som Månens højlande består af, og det mørke er basalt.
Månemeteoritten er fundet i Sahara, hvor den sikkert har ligget i nogle tusinde år. Den er udlånt fra Maine Mineral and Gem Museum.
Læs mere om selve Big Bang på dette link til Faktalink. For at læse hele artiklen kræves uni-login.
Artikel om universets dannelse fra Videnskab.dk
Denne undersøgelse er en demonstration, hvor eleverne skal forholde sig til solsystemets dannelse og opleve, hvordan meteoritter fra henholdsvis solsystemets dannelse, Månen og Mars ser ud og kan genkendes.
I kan arbejde med universets udvidelse og Hubbles lov med illustrationsforsøget ‘Universets udvidelse og Hubbles Lov’ fra den 3. december i ‘Kometernes Jul’.
Du kan udvide undersøgelsen ved at foretage undersøgelser af bjergarter i lokalområdet. Eleverne indsamler egne sten og lærer, hvordan de kan identificere magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter, og hvordan disse dannes på de forskellige trin i det geologiske kredsløb. Kan eleverne være så heldige, at de rent faktisk finder en meteorit?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser