Hvad skete der i Kometernes Jul?
Da Mie kommer til Planet 9, har hun ikke fået sin insulinpen med. Efter lidt tid påvirker det hende tydeligt, og hun bliver mere og mere dårlig. Hvis det udvikler sig til syreforgiftning, kan det være livstruende. Johannes prøver at gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe Mie. Men hvordan hjælper han hende bedst? Hvad er syreforgiftning, og hvad gør man for at hjælpe?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 6: Organismer består af celler, og generne kan både ændres og nedarves. Centrale ord: Celler, arv, organismer, arvelige faktorer.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
Diabetes 1 (sukkersyge) er en sygdom, hvor bugspytkirtlen af forskellige årsager producerer for lidt eller slet intet insulin. Insulin skal du bruge til at transportere sukker fra blodet og ud i kroppens væv og ind i cellerne. Har du får lidt insulin (som Mie der mangler sin insulinpen), ophobes sukker i blodet og du får høje blodsukkerværdier. Samtidig kan en fedtforbrænding starte, og når leveren udskiller fedtstoffer, og fedtforbrændingen begynder, så udskilles der ketoner i blodet. Ketoner har en lav pH, og du kan få det vi kalder en syreforgiftning.
Symptomer på højt blodsukker er træthed, tørst og du skal tisse hele tiden. Syreforgiftningen i sig selv kan give symptomer som kvalme, mavesmerter, opkastning, en hurtig, dyb vejrtrækning og en dårlig lugt af acetone fra udåndingen. Syreforgiftning kan være en livstruende tilstand.
I denne observation skal I undersøge, hvad der sker med proteiner, der bliver udsat for syre og syreforgiftning. Derefter skal I lave en model, der illustrerer, hvad syreforgiftning er og perspektivere til en person, der har syreforgiftning.
I skal arbejde med en svag syre, så sikkerhedsbriller er en god idé.
Sæt disse sætninger i den rigtige rækkefølge med spørgsmålet: Hvad er en syreforgiftning?
Tegn en model af jeres observation. Hvad sker der, når I tilsætter syre til mælken? Perspektivér det til, hvad der sker, når en person med sukkersyge får syreforgiftning. Sæt ord fra sætningerne ovenfor på modellen.
I kan lave en anden simpel observation med æg, som illustrerer både denaturering og koagulering. I kan lade jer inspirere af denne video.
Diabetes 1 (sukkersyge) er en sygdom, hvor bugspytkirtlen af forskellige årsager producerer for lidt eller slet intet insulin. Diabetes 2 (kaldes også sukkersyge) skyldes, at kroppen har udviklet nedsat følsomhed for insulin. Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud i kroppens væv til fx muskler.
Hvis du har diabetes, ophobes sukkeret i blodet, så blodsukkeret stiger, og der kommer for lidt sukker ud til kroppens væv.
Lavt blodsukker kan have flere årsager: Personen har spist for lidt mad, personen har brug for insulin (kan ikke producere insulin eller har dårlig injektionsteknik). For lidt motion eller alkohol kan også påvirke blodsukkeret.
Insulinføling er, når en person med sukkersyge har et lavt blodsukker (under 3 – 3,5 mmol). Normalt skal blodsukkeret ligge mellem 4 og 10 mmol/l. En person med insulinføling kan spise sig til at få det bedre, fx gennem druesukker (hurtige kulhydrater) og derefter rugbrød eller knækbrød (langsomme kulhydrater).
Når personen har meget lavt blodsukker – under 2 mmol/l. Det kan være livstruende, personen kan blive bevidstløs og få kramper. Hvis personen kan drikke, tilbydes denne juice, hvis denne kan spise, tilbydes denne druesukker. Ved svære tilfælde skal der ydes førstehjælp og ringes 112.
Syreforgiftning opstår pludseligt og er en livstruende tilstand, der ses hos mennesker med insulinkrævende sukkersyge (type 1 diabetes).
Tilstanden viser sig, når der kommer høje blodsukkerværdier (blodglukose) og ketonstoffer i blodet og urinen. Ketoner opstår i blodbanen, når leveren udskiller fedtstoffer, og fedtforbrændingen begynder.
Personen med diabetes føler sig syg og har specielt symptomer på høj blodglukose, træthed, tørst og store vandladninger. Syreforgiftningen i sig selv kan give symptomer som kvalme, mavesmerter, opkastning, en hurtig, dyb vejrtrækning og en ubehagelig lugt af acetone fra udåndingen.
Har man fået syreforgiftning, skal man indlægges akut til øjeblikkelig behandling. Væske- og saltbalancen bliver genoprettet ved at tilføre salt og væske direkte ind i årene. Desuden skal der tilføres ekstra insulin.
Denaturering opstår, når strukturen af proteiner, som enzymer og DNA, ødelægges, fx af høj temperatur eller lav pH forårsaget af fx ketoner (syre). Proteinets biologiske aktivitet ødelægges – det fungerer altså ikke længere. Fx ødelægges enzymers funktion ofte ved høje temperaturer, eller andre vigtige proteiners funktion ødelægges af lav pH-værdi (syre).
Når proteiner sammenklumper, kaldes det for koagulering. Det er fx når blodproteiner klumper sammen og danner en blodprop, eller mælkeproteiner klumper sammen og danner ostestof.
Du kan implementere frihedsgrad og elevstyring i trinnet ‘design af observationen’. Lad eleverne komme med egne forslag til, hvilke materialer de skal bruge til at illustrere denaturering og koagulering, altså andet ‘levende medie’ end mælk og anden svag syre end eddike. Lad eleverne lave en begrundelse for hvorfor. Hvilket andet levende medie end mælk har de valgt, og hvad er deres hypotese
Til udvidelse af observationen kan I arbejde med osteproduktion med osteløbe, som nævnes i observationsvideoen. Du finder en osteproduktion aktivitet her.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser