Der er mange ting, vi ikke forstår ved solsystemet, bl.a. hvorfor nogle objekter uden for Neptun ikke kredser i cirkulære baner, men i elliptiske (aflange) baner. I nogle astronomikredse forklares det med, at der skulle findes en 9. planet i vores solsystem, som ‘trækker’ i objekterne. Få en forklaring på denne teori og lav en model, som I kan benytte, når I selv skal forklare teorien.
Hvad skete der i Kometernes Jul?
På Astrocampen taler underviserne om Planet 9 – findes den mon i virkeligheden? Samtidig ved Team Kometerne bedre besked, for de har oplevet, at Planet 9 findes, og Elias og Noor er kommet til at teleportere Mie og Johannes ud på Planet 9.
På Planet 9 er mange ting anderledes. Lys, farver, temperatur, døgn og tid. På Planet 9 lever 9’serne, bl.a. Tanja, og på Planet 9 findes grundstoffet Magilium, som Viggo V og Tom meget gerne vil have fingrene i.
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 10: Solsystemet er en meget lille del af milliarder af galakser i universet. Centrale ord: Planeter, stjerner, solsystem, planetbaner, universet, universets opbygning.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
I skal se en video, der kort forklarer jer, hvorfor forskerne er så sikre på, at Planet 9 findes derude. Også selvom forskerne ikke har fundet den endnu! Bagefter skal I, i grupper, lave en model I kan benytte, når I selv skal forklare teorien om Planet 9’s eksistens.
Endelig kan I arbejde videre med teorien om Planet 9. Se videoen hvor Henning Haack, geofysiker og projektleder ved Astra, forklarer mere om teorien Planet 9. Eller se interviewet med Mike Brown der ‘opdagede’ at Planet 9 findes derude.
Se den korte video og notér ned, hvad I synes er de vigtigste pointer i teorien om Planet 9.
Se de to ekstra videoer, hvis I har lyst til at få mere viden om teorien om Planet 9. I videoerne får I detaljer, som I kan benytte til at udbygge jeres model af Planet 9 teorien yderligere. Notér fx specifik viden indenfor hvert af de kapitler der i videoen, hvor Henning Haack forklarer mere.
I kan lave jeres model på mange måder. I kan fx tegne, I kan animere på computeren, I kan lave en lille film, eller I kan bygge i modellervoks.
Begreber, som I kan inddrage l jeres model:
4,5 milliarder år, galakse, solsystem, solen, planeter, tyngdefelt (gas, støv, meteorit), rotation, skiven, keuperbæltet, ‘vandrere’, objekter, dværgplanet, cirkulære og elliptiske (langstrakte) baner, Neptun 1846 (planet), Pluto 1930 (dværgplanet), Sedna 2003 (objekt), Mike Brown.
Forklar teorien for hinanden, mens I benytter jer af jeres model. Hvilken model, synes I, fungerer bedst, når man skal forklare teorien? Hvorfor?
Der er mange ting, vi ikke forstår ved vores solsystem. Én af dem er, hvorfor det ser ud som om, solsystemet hælder.Tidligere mente vi, at der i vores solsystem var 9 planeter, og den 9. planet kaldte vi Pluto. I 2006 blev astronomerne enige om at Pluto ikke lever op til definitionen på en planet og den kaldes derfor nu for en dværgplanet.
I 2016 blev det foreslået at nogle nyopdagede objekter, i meget langstrakte baner udenfor Neptuns bane, tydede på at der eksisterer en stor planet meget længere ude end Neptun. Teorien bygger på en række komplekse beregninger af, hvordan rumobjekter opfører sig, observationer af mærkelige orbitale bevægelser samt en tæt observation af området bag Neptun – den yderste planet i Solsystemet.
Forskerne regner med, at vi om 10 år vil have nok data til med sikkerhed at vide, om Planet 9 findes eller ej.
Se den uddybende video om Planet 9, hvor Henning Haack, geofysiker og projektleder i Astra, forklarer, hvorfor forskere er ret sikre på, at der findes en Planet 9 i vores solsystem. Videoen varer cirka 30 minutter, men er opdelt i kapitler, som I kan se en af gange.
Se også videoen hvor Henning Haack interviewer astronomen Mike Brown. I bliver inviteret hjem på Mike Browns kontor på CALTECH, og hører om hans passion for Planet 9, hvorfor han er så sikker – og hvorfor han er vild med dansk jul! Interviewet varer cirka 18 minutter.
Denne undersøgelse er bygget op omkring videoer, der med animation m.m. forklarer, hvorfor forskere er ret sikre på, at der findes en Planet 9 i vores solsystem.
Selve undersøgelsen er en modelleringsøvelse, hvor eleverne skal lave en model, som de kan støtte sig op af, når de selv skal forklare teorien om Planet 9. Elevstyring kan komme ind ved valg af model. Vil eleverne tegne, animere eller måske bygge i modellervoks?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser