Hvad skete der i Kometernes Jul?
Alt er opbygget af små partikler, og disse partikler er byggesten til stoffer. Alle stoffer kan findes i enten fast eller flydende form, eller som en gas. Fysik og kemilæreren på Astrocampen, Panda Søren, viser et eksperiment med nitrogen – et stof, som overgår til gasform (‘koger’) allerede ved minus 196 C. Eksperimentet går lidt galt … gør din lærers eksperiment også det?
Hvad er den naturvidenskabelige erkendelse?
Erkendelse nummer 7: Alt i universet er opbygget af små partikler. Centrale ord er tilstandsformer, stofomdannelse og grundstoffernes omdannelse.
Hvad skal I lave i undersøgelsen?
Nogle gange kan stoffer gå direkte fra fasen ‘fast’ til ‘gas’, og så kalder vi det en sublimation. Fx kan sne (fast) ‘fordampe’ (gas) direkte uden at smelte (flydende) først. Den sublimation, der nok er mest kendt, er tøris. I dette demonstrationsforsøg viser læreren dig en meget flot sublimation med diiod. Diiod sublimerer ved 113,4 °C og koger ved 184,4 °C.
Bagefter skal I selv prøve at beskrive, hvad en sublimation er.
Eksperimentet er et ‘demonstrationsforsøg’ – et eksperiment, som kun læreren kan gennemføre og demonstrere for eleverne. I videoen benyttes der en ‘camping gasbrænder’. Til undervisningsbrug må I ikke benytte en lokal gasbrænder. Benyt derfor bunsenbrænder koblet til ekstern gasforsyning.
Nogle gange kan stoffer gå direkte fra fasen ‘fast’ til ‘gas’, og så kalder vi det en sublimation. Fx kan sne (fast), ‘fordampe’ (gas) direkte uden at smelte (flydende) først. Den sublimation, der nok er mest kendt, er tøris. I dette demonstrationsforsøg viser læreren dig en meget flot sublimation med diiod. Diiod sublimerer ved 113,4 °C og koger ved 184,4 °C.
Bagefter skal I selv prøve at beskrive, hvad en sublimation er.
I kan lave en kort beskrivelse af, hvad der skete. Fokusér på fx ‘røgens’ farve, stoffet på kolbens underside, hvor hurtigt krystallen antændte og inddrag ordene ‘fase’, ‘fast’, ‘flydende’, ‘gas’ samt ‘sublimation’.
Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase, f.eks. fordampning af sne uden, at sneen smelter først, eller når tøris overgår til gasformig kuldioxid. Fysisk/kemisk set er sublimation den faseovergang, der forekommer ved tryk og temperaturer under tripelpunktet i et fasediagram.
Det modsatte af sublimation – fra gas til fast form – kaldes desublimation eller deposition.
Da det er et demonstrationsforsøg, er det svært at implementere elevstyring og frihedsgrader i eksperimentet. Eleverne kan arbejde selvstændigt med at formulere et naturvidenskabeligt spørgsmål og en tilhørende hypotese til eksperimentet.
’Er det alle stoffer, der findes i alle tre faser, eller kan nogle stoffer kun optræde i kun en eller to faser?’
‘Stoffet di-iod kan optræde i kun to faser, fast og gas, da det ved antændelse kan gå direkte fra fast form til gasform’.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser