Lav et affaldshierarki, som kan bruges til at vurdere og sortere affald, efter hvad der er mest miljøvenligt. Fx genbruge, genanvende eller brænde af.
I denne aktivitet skal du undersøge, hvordan forskelligt stof/tekstil føles. Brug den viden, du får fra undersøgelsen til at genkende eller gætte, hvilket tekstil din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
| Mærk stoffet mellem fingerspidserne. Hvordan føles vævningen? | fin |  |
grov |
| Hvordan føles tykkelsen? | tyndt | |
tykt |
| Gnid stoffet mod hinanden – føles det? | blødt og bøjeligt | |
stift og hårdt |
| Hvordan er lyden af stoffet, når man gnider det mod hinanden? | lydløst | |
knitrende/ støjende |
| Kast lidt med stoffet. Er det | let | |
tungt |
| Stryg håndfladen over stoffet. Er overfladen | blød | |
ru |
| Kram stoffet i hænderne. Føles det | køligt | |
varmt |
| Hvordan krøller stoffet efter at være blevet krammet? | krøller meget | |
krøller ikke |
| Fugtighed fra håndfladerne når man krammer stoffet | bliver i hånden | |
føres hurtigt væk |
Du skal være opmærksom på, at den måde, stoffet er blevet behandlet på, kan ændre stoffet meget og derfor “snyde”. Du kender helt sikkert til tryk på T-shirts, hvor det føles meget forskelligt, når man mærker på trykket og på resten af T-shirten. På samme måde kan vævningen i et stykke stof ændre den måde, det føles på. Et meget brugt stykke tøj kan også føles meget anderledes end det samme stykke tøj, når det er nyt.
Ordet tekstil kommer af latin og betyder vævet tøj. I dag bruger vi begrebet som en samlet betegnelse for både tøj (fx bukser og bluser), boligtekstiler (fx gardiner og håndklæde) og andre bløde materialer, der er fremstillet ved at væve, sno eller flette tråde sammen.
Al tekstil er fremstillet af tråde, der igen består af fibre. Fibrene kan komme fra
Hør en af forskerne fra Masseeksperiment 2024 forklare, hvad tekstiler er:
Den måde, trådene væves eller flettes sammen, har stor betydning for, hvordan det færdige tekstil føles og kan anvendes. Måske kender du materialet velour og ved, hvordan det føles – det kan både være fremstillet af bomuld og af polyester. Her er det måden, trådene er vævet, der har betydning for, hvordan det føles. Også farvning og andre behandlinger af trådene og det færdige stof har betydning for, hvordan tekstilerne føles og kan anvendes.
Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at kende de materialer, vores tøj er fremstillet af, så vi kan vælge gode materialer, så tøjet holder længe. Vi har mange muligheder for at handle, når det gælder om at gøre vores tøjforbrug mindre klimabelastende. Det kan du læse mere om på EMU bæredygtigt tøj.
Hvis der er for mange forskellige slags tekstiler, kan det godt blive uoverskueligt. Det bliver mere overskueligt ved blot at starte med kun to forskellige typer tekstil fx hør og akryl.
Der er ikke mange, der har materialekendskab til tekstil i det hele taget. Derfor kan det være en ide at starte med at mærke på forskellige stykker tekstil og øve sig i at beskrive dem for hinanden. Man kan også øve sig i at mærke på forskellige måder – fx kramme, stryge hen over, mærke mellem fingerspidserne. Stil spørgsmål som “Hvordan synes du, det føles – hvordan vil du beskrive det?” for at få eleverne til at sætte ord på, hvordan materialerne føles. Herefter kan man gå videre med det store skema.
Hvis I vil gå lidt videre med aktiviteten, kan I prøve at lave jeres eget skema for forskellige materialer. Kan I fx blive enige om, hvordan silke ser ud i skemaet? Så kan I sætte silke ind som en kolonne til højre i skemaet – se herunder og prøv med så mange materialer, som I kan nå.
| Stof | silke | hør | |||
| Mærk stoffet mellem fingrespidserne. Hvordan føles vævningen? | fin | |
grov | ||
| Hvordan føles tykkelsen | tyndt | |
tykt | ||
| Gnid stoffet mod hinanden – føles det | blødt og bøjeligt | |
stift og hårdt | ||
| Hvordan er lyden af stoffet, når man gnider det mod hinanden | lydløst | |
knitrende/ støjende | ||
| Kast lidt med stoffet – er det | let | |
tungt | ||
| Stryg håndfladen over stoffet – er overfladen | blød | |
ru | ||
| Kram stoffet i hænderne – føles det | køligt | |
varmt | ||
| Hvordan krøller stoffet efter at være blevet krammet | krøller meget | |
krøller ikke | ||
| Fugtighed fra håndfladerne når man krammer stoffet | bliver i hånden | |
føres hurtigt væk |
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu mere styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.