I denne aktivitet fortæller vi om insekternes forskellige adfærd og giver et par tips til, hvilke insektfælder I kan lave.
Insekter er verdens største dyregruppe. Faktisk udgør de over 80 % af alle kendte dyrearter. Insekter spiller en helt central rolle i økosystemer, fordi de indgår i mange forskellige funktioner – som byttedyr, rovdyr, nedbrydere, bestøvere og meget mere.
Fordi der findes så mange arter af insekter, findes der også mange måder at leve på, og deres adfærd er meget forskellig. Det kan vi ‘udnytte’, hvis vi gerne vil indfange insekterne. Enten levende bare for at se på dem, eller måske døde fordi vi gerne vil bekæmpe dem.
Forberedelse
Klik på billedet øverst på siden for at afspille en video, der viser dig forskellige måder, du kan udnytte insekters adfærd til at fange dem – uden at slå insekterne ihjel.
Du skal undersøge adfærden hos insekter, du godt kunne tænke sig at fange. Tiltrækkes de af lys, mørke eller farve? Eller af sød lugt, gæret lugt eller?
Du skal nu planlægge, hvordan du vil fange dit insekt. Se tips til dette i videoen og på skoven-i-skolen.dk
I felten
Du skal bruge den fangstmetode, du har besluttet. Nogle fælder skal stå natten over, eller eventuelt flere dage, hvorefter de tømmes.
De indfangne insekter identificeres i felten, fx ved hjælp af appen Arter, eller medbringes til klassen, hvor du skal undersøge dem nærmere.
I klassen
Prøv at nøgle dit insekt. At ‘nøgle’ betyder at finde frem til, hvilken gruppe et insekt tilhører. Du går ikke helt ned på artsniveau, da det kan være meget vanskeligt at artsbestemme insekter. I stedet lærer du at genkende og bestemme de 14 mest almindelige insektordener – altså de store grupper af insekter.
Prøv at tegne en model, der viser, hvor mange roller insekter har i økosystemet, bl.a. byttedyr, rovdyr, nedbrydere, bestøvere og meget mere. Indsæt de arter, I har fundet i modellen. Hvor mange af rollerne (nicherne) har I fundet insekter til?
Prøv også
Læs mere om fuldstændig og ufuldstændig forvandling på Skoven-i-skolen.
Stereolup
En stereolup (også kaldet et stereomikroskop) er en type mikroskop, der bruges til at se små genstande i forstørrelse med dybde og 3D-oplevelse.
I modsætning til et almindeligt mikroskop, hvor man typisk ser gennem ét optisk system og ofte på meget tynde objekter, har en stereolup to separate optiske systemer – ét til hvert øje. Det gør, at man får et rumligt billede, hvor man bedre kan se former, struktur og overflade. Derfor bruges den ofte til fx insekter, planter, små dyr, mineraler og tekniske dele.
Hvornår blev stereoluppen opfundet?
De første stereomikroskoper blev udviklet i slutningen af 1800-tallet, omkring 1890’erne.
Det moderne stereomikroskop tilskrives især den amerikanske opfinder Horatio S. Greenough, som udviklede en model i samarbejde med Zeiss omkring 1892. Hans design blev grundlaget for de stereolupper, vi kender i dag.
Lad eleverne sætte sig ind i en type af insekters adfærd, og selv regne ud, hvordan en optimal fælde vil se ud.
Lad dem afprøve fælden – lykkes de med at fange den type af insekt, de gerne vil?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
