Plastaffald er rigtig mange ting. Nogle gange kan det genbruges eller genanvendes, og nogle gange er vi nødt til at brænde det af eller deponere det. I affaldshierarkiet taler I om dette, med udgangspunkt i jeres eget plastaffald. Måske kan I flytte jeres affald ‘ned i hierarkiet’, fx fra ‘forbrænding’ til genanvendelse?
Tak til Claus Gudum Faaborg, ‘Undervisningslokalet’, for inspiration til denne aktivitet.
Forberedelse til læreren
Se videoen med eleverne. Stop den evt. ved 01:47 og gennemgå nedenstående igen. Du kan evt. tegne på en tavle eller lade eleverne have affaldshierarkiet på print foran sig, så de kan følge med og notere.
Hav en god snak om hvert af trinene i pyramiden:
Undersøgelsen – til eleverne
Saml op på jeres snak. Hvad skal der samlet til, for at vi kan løse udfordringen med plast på sigt?
Se også videoerne fra ‘Undervisningslokalet’:
En polymer er et makromolekyle, der er sammensat af mange ens byggestene. Plast tilhører familien af polymere materialer.
Plast tilhører familien af polymere materialer. De enkelte plasttyper kaldes derfor også ofte for polymerer.
Betegnelsen stammer fra det græske “polymeros”, der kan oversættes til poly = mange og meros = dele. En polymer er derfor et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggestene. Disse byggesten kaldes monomerer.
Kilde og læs mere om polymerer på Plastindustriens side om plast polymerer.
Plast findes overalt i vores hverdag, og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, fx på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil.
De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at blive genbrugt. Dette er et stort spild, og det fører til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte denne type plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.
Lad eleverne tage plastaffald med hjemmefra.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser