Eleverne undersøger udbredelsen af laver i et område. Uden at kende arternes navne får eleverne tal på, om der er mange eller få arter, og om der vokser meget eller lidt i området.
Plastik findes over alt i vores hverdag, og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. I dette forsøg skal du fremstille bio-plast ud fra materialer, der kan fornyes. Du skal også vurdere kvaliteten af det fremstillede plast og teste, om det er nedbrydeligt i naturen.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Der foregår opformering af mikroorganismer fra jorden, og beholderne må derfor ikke åbnes igen. Plasten er varm og klistrende og kan give brændemærker, hvis man ikke passer på.
Glycerin fås i byggemarkeder og kosmetikbutikker.
Bemærk: Du skal bruge ca. 30 minutter til selve fremstillingen. Herefter skal plasten ligge i jord i 2-3 uger. Opfølgningen kræver yderligere 30 minutter til undersøgelse og diskussion.
Når plasten er tør, kan du begynde at undersøge den:
Når de to uger er gået, skal du undersøge indholdet glassene.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Den bio-plast, du har fremstillet, består hovedsageligt af det samme stivelse, som findes i kartofler (det kommer fra kartoffelmelet). Når stivelsen bliver varmet op sammen med vandet, opløses det, og blandingen bliver tyktflydende. Det gør den, fordi de lange stivelsesmolekyler danner et net.
Når vandet tørrer væk (fordamper), vil stivelsesmolekylerne lægge sig endnu tættere, og plasten vil blive hårdere. Glycerinen bliver tilsat for at gøre plasten lidt bøjelig.
Bio-plast er lavet af stivelse, som kommer fra naturen, og det kan derfor også lettere nedbrydes i naturen.
Nedbrydningen sker, ved at mikroorganismer som bakterier og svampe spiser bio-plasten, og derved omdanner den til energi. Nedbrydningen af bio-plasten sker hurtigere end nedbrydningen af normal plastik. Hvis ikke bio-plasten bliver nedbrudt i naturen, er det muligt at genanvende den til nye formål.
Planter producer glukose (sukker) som et led i fotosyntesen. Når der ikke er behov for at oplagre glukosen, kan planten danne stivelse. Sådan foregår det fx i kartoffelknolde i kartoffelplanten. I kartoflerne bliver glukosen bundet sammen i lange stivelseskæder, og det er dem, vi udnytter her i forsøget. Plast består nemlig af lange molekylekæder.
I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er “plast”. Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden.
Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast, som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år, og så er der ikke noget andet, vi kan bruge i stedet for.
Et andet problem er, at den plastik, der fremstilles fra olie, har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener. Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast.
Plast findes over alt i vores hverdag og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, f.eks. på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil.
De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at bliver genbrugt. Dette er et stort spild og fører derudover til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte normal plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.
Som vist er bioplasten ikke lige så holdbar som almindeligt plast. Derfor vil det ikke kunne erstatte normal plast på alle områder. Men der er masser af steder, hvor man kan erstatte det normale plast, f.eks. til skraldeposer, bestik og emballage til frugt og grøntsager.
En varmeplade er en analog lavteknologi. Den består af et elektrisk varmelement og en keramisk overflade til at overføre varmen fra varmeelement til gryde.
Undersøg forskellige plasttyper for nedbrydning i jord. Din variabel er plasttype.
Undersøg nedbrydning af plast i forskellige materialer, som luft, jord og vand. Din variabel er materialet.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.