I undersøgelsen koger du strimler af mælkekarton for at se, hvad den egentligt består af. Du koger også almindelig karton for at se forskellen. Endelig koger du et eller to selvvalgte materialer for at se, hvilke materialer der kan tåle at blive opvarmet med væske, og for at se hvilke materialer der faktisk består af flere materialer, og derfor er det vi kalder kompositmaterialer.
Tal med hinanden om,
Kan holdes vandret uden folder efter | Ser ud til at bestå af: | kom
po sit |
|||
materiale | 2 min | 4 min | 6 min | ||
mælkekarton | |||||
almindeligt
karton |
|||||
I mange kommuner sorterer vi mælkekartoner sammen med plast. Det gør vi, fordi den plast, vi sender til affald i forvejen, sorteres i forskellige plasttyper på sorteringsanlæg.
Sorteringsanlæggene kan nu også sortere mad- og drikkekartoner. Hvis mad- og drikkekartoner kommer i det almindelige pap, vil de ødelægge kvaliteten af pappet, fordi de ofte er våde eller har madrester på. Man kan genbruge både plast og pap, hvis anlæggene kan koge mad- og drikkekartoner. Som du har set i eksperimentet, får kogningen materialerne til at skille sig ad, så de kan genbruges som plast og karton/papirmasse.
Du kan udføre eksperimentet med mange forskellige materialer, som ved første øjekast ligner pap eller karton, men som i virkeligheden består af to eller flere materialer. Prøv fx med forskellige mad- og drikkekartoner, forsider på magasiner og papemballage. Eksperimentet virker dog kun på kompositmaterialer, hvor pap, papir eller karton er det ene materiale.
Du kan også prøve at forlænge kogetiden i eksperimentet og se, hvad det betyder for materialerne.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu merer styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser