Sodavandsflasker er lavet af plast. Men hvilken slags plast, og er de lavet af flere slags plast? Lav først din egen hypotese og undersøg derefter.
Indled emnet – hvad er plast og polymerer? Hvorfor findes der flere forskellige slags plast der har forskellige egenskaber.
Sæt eleverne ind i nøglen. Hvad vil det sige at nøgle? Hvordan kan de bruge nøglen til at undersøge plasttyper? Gennemgå nøglen.
Tag derefter udgangspunkt i grubletegningen. Tal med eleverne om grubletegninger, hvad bruges de til – og hvad er en hypotese?
Lad eleverne snakke sammen i grupper, og have en dialog om plast og deres egenskaber. Hver elev udfylder derefter en grubletegning – hvor mange typer af plast tror de deres plastflaske er lavet af?
Følg nøglen
Skriv svaret på nøglen. Tjek med din hypotese på Grubletegningen – havde du ret i dit gæt?
Find baggrundsviden om plast og hvad plast er lavet af.
En polymer er et makromolekyle, der er sammensat af mange ens byggestene. Plast tilhører familien af polymere materialer. De enkelte plasttyper kaldes derfor også ofte for polymerer.
Betegnelsen stammer fra det græske “polymeros”, der kan oversættes til poly = mange og meros = dele. En polymer er derfor et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggestene. Disse byggesten kaldes monomerer.
Kilde og læs mere om polymerer på Plastindustriens side om plast polymerer.
Læs om polyethylen på Plastindustriens Store Plastleksikon.
I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er “plast”. Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden.
Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast, som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år, og så er der ikke noget andet, vi kan bruge i stedet for.
Et andet problem er, at den plast, der fremstilles fra olie, har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener. Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast.
Plast findes overalt i vores hverdag og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, f.eks. på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil.
De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at blive genbrugt. Dette er et stort spild og fører derudover til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte normal plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.
Lad eleverne tage en sodavandsflaske med hjemmefra.
Brug god tid til at introducere grubletegningen, så eleverne får gode snakke om plast, plastprodukter og at der findes flere typer af plast.
Eleverne kan teste deres plastflaske med en større plastnøgle til mange typer af plast. Find nøglen her.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu mere styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser