I denne aktivitet undersøger du, hvilket materiale et stykke tekstil (fx et par bukser, en bluse, et håndklæde og lign.) er lavet af. Det undersøger du, ved at udføre forskellige tests og bruge en tekstilnøgle.
Husk at følge de sikkerhedsregler, der gælder for brug af åben ild. Det er fx at sætte håret op med elastik og andre regler, der kan gælde på din skole.
Når du skal vælge de tøjstykker, du vil teste, så vælg tøj/tekstil, der kun er lavet af en type materiale – altså hvor der står 100% i vaskemærket. Når du klipper tekstilprøverne, så vælg et sted på tøjstykket, hvor der ikke er tryk, syninger eller andet, der kan “forstyrre” i prøven.
I kan også undersøge, om I kan bestemme tekstiler ved at føle på tekstilerne på forskellige måder som I kan se i aktiviteten “Stof i føleposer”
Ordet tekstil kommer af latin og betyder vævet tøj.
I dag bruger vi begrebet som en samlet betegnelse for både tøj (fx bukser og bluser), boligtekstiler (fx gardiner og håndklæder) og andre bløde materialer, der er fremstillet ved at væve, sno eller flette tråde sammen.
Al tekstil er fremstillet af tråde, der igen består af fibre. Fibrene kan komme fra
Den måde, trådene væves eller flettes sammen, har stor betydning for, hvordan det færdige tekstil ser ud i stereolup og kan derfor “snyde”, når du skal bestemme via lup. Også farvning og andre behandlinger af trådene og det færdige stof har betydning for, hvordan tekstilerne reagerer, når de brændes.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu mere styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser