Sådan tester du, hvilken slags polyethylen, et stykke plast er. Plast kan være mange typer polymerer - et af dem er polyethylen,. PE fås i High og Low Density.
Plast er et polymert materiale. En polymer er et meget stor molekyle, sammensat af mange ens ‘grundelementer’. Plast kan være mange forskellige typer af polymerer. Hvilke kan I finde ud af ved at nøgle, det er en undersøgelsesmetode der er meget brugt.
Hvis eleverne ikke har arbejdet med kogende vand før, så instruer dem i, hvordan man gør det, og hvilke sikkerhedsråd der er. Fx placere det glas, der skal hældes kogende vand i, i en vask.
Acetone skal holdes i et lukket glas, fx syltetøjsglas. Så åbner eleverne ganske kort op for dette, og lægger deres plaststykke ned i. Undersøgelsen skal laves under sug eller udendørs.
Materialer der skal bruges, når I nøgler:
Indled emnet – hvad er plast og polymerer? Hvorfor findes der flere forskellige slags plast der har forskellige egenskaber.
Se videoen, der forklarer, hvad polymerer er:
Sæt eleverne ind i nøglen. Hvad vil det sige at nøgle? Hvordan kan de bruge nøglen til at undersøge plasttyper? Gennemgå nøglen, som du måske har sat op som plakat i klassen.
Lad eleverne prøve at nøgle med brug af plastgranulater. Der kender de svaret på forhånd (polymertype står på glasset og har også en særlig farve), så det er udelukkende for at prøve at nøgle og se, om de kan komme i mål med det rigtige svar.
Gør klar med de materialer, I skal bruge. I kan med fordel sætte materialerne op i nogle stationer, som I besøger i grupper, når I skal gennemføre et trin i nøglen. Altså en station med fx acetone og kogende vand, en anden station med lighter eller bunsenbrænder, en tredje med vand og olie osv.
Tjek plastnøglen, forstår I den, og hvad I skal gøre? Nu skal I tjekke det plast I, selv har valgt – enten fra skolen eller det I har haft med hjemmefra.
Opsæt først en hypotese. Kig på plastnøglen – hvilken type polymer forventer I, at jeres plast er lavet af? Hvorfor, og hvilke egenskaber regner I med jeres plast har?
Følg derefter nøglen trin for trin. Se videoerne, der forklarer trinnene hver for sig, fx på jeres egen computer.
Opstil til sidst jeres resultat med jeres hypotese. Holdt jeres hypotese, hvis ikke, hvad kan forklaringen være?
Husk at følge sikkerhedsrådene – pas på med det kogende vand, og acetone skal bruges under sug eller udendørs.
I kan med fordel lave en opsamling på tavlen, hvor hele klassen registrerer deres resultater:
Find baggrundsviden om plast og hvad plast er lavet af.
En polymer er et makromolekyle, der er sammensat af mange ens byggestene. Plast tilhører familien af polymere materialer. De enkelte plasttyper kaldes derfor også ofte for polymerer.
Betegnelsen stammer fra det græske “polymeros”, der kan oversættes til poly = mange og meros = dele. En polymer er derfor et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggestene. Disse byggesten kaldes monomerer.
Kilde og læs mere om polymerer på Plastindustriens side om plast polymerer.
Læs om polyethylen på Plastindustriens Store Plastleksikon.
I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er “plast”. Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden.
Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast, som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år, og så er der ikke noget andet, vi kan bruge i stedet for.
Et andet problem er, at den plast, der fremstilles fra olie, har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener. Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast.
Plast findes overalt i vores hverdag og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, f.eks. på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil.
De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at blive genbrugt. Dette er et stort spild og fører derudover til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte normal plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.
Lad eleverne tage plast med hjemmefra, de selv har valgt. Hvorfor har de valgt lige præcis det stykke plast?
Lad eleverne opstille en hypotese – fx ud fra hvilke egenskaber de forskellige typer af plast (polymerer) har. Derefter tester de – havde de ret i deres hypotese?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu mere styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.