Sodavandsflasker er lavet af plast. Men hvilken slags plast, og er de lavet af flere slags plast? Lav først din egen hypotese og undersøg derefter.
Plast er et polymert materiale. En polymer er et meget stor molekyle, sammensat af mange ens ‘grundelementer’. Plast kan være mange forskellige typer af polymerer. En af de mest brugte er polyethylen, PE. Det fås i High Density og i Low Density, og har hver deres egenskaber. Her finder vi ud af hvilke, og hvordan vi tester hvad der er hvad.
Hvis eleverne ikke har arbejdet med kogende vand før, så instruer dem i, hvordan man gør det, og hvilke sikkerhedsråd der er. Fx placere det glas der skal hældes kogende vand ned i et glas, i en vask.
Acetone skal holdes i et lukket glas, fx syltetøjsglas. Så åbner eleverne ganske kort op for dette, og lægger deres plaststykke herned i. Undersøgelsen skal laves under sug eller udendørs.
Materialer, I skal bruge, når I nøgler:
Low density PE og high density PE
Indled emnet. Polyethylen, PE, er den plasttype (polymer) som er den mest anvendte. Polyethylen findes i flere varianter, som har forskellige egenskaber, og som derfor kan anvendes til meget forskellige produkter, fx sodavandsflasker.
De mest kendte varianter af polyethylen er Low Density (LD PE) og High Density (HD PE). LD PE er et mindre stærkt, men meget sejt materiale. HD PE er ikke så sejt, men det kan støbes og formes.
LD PE bruges til six-pac emballage, folie, belægninger på drikkekartoner, indkøbsposer, flasker mm.
HD PE bruges til frugtposer, kapsler og låg, baljer, legetøj mm.
At nøgle
Sæt eleverne ind i nøglen. Hvad vil det sige at nøgle? Hvordan kan de bruge nøglen til at undersøge plasttyper? Gennemgå nøglen., som du måske har sat op som plakat i klassen.
Lad eleverne prøve at nøgle med brug af plastgranulater. Der kender de svaret på forhånd (polymertype står på glasset og har også en særlig farve), så det er udelukkende for at prøve at nøgle, og se om de kan komme i mål med det rigtige svar.
Se videoen, der guider jer gennem nøglen.
Følg nøglen
Nu skal I tjekke det plast I, selv har valgt – enten fra skolen eller det I har haft med hjemmefra.
I kan med fordel lave en opsamling på tavlen, hvor hele klassen registrerer deres resultater:
Prøv også at lave undersøgelserne ‘Plast i en sodavandsfalske’ og ‘Hvad er din plast lavet af’.
En polymer er et makromolekyle, der er sammensat af mange ens byggestene. Plast tilhører familien af polymere materialer. De enkelte plasttyper kaldes derfor også ofte for polymerer.
Betegnelsen stammer fra det græske “polymeros”, der kan oversættes til poly = mange og meros = dele. En polymer er derfor et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggestene. Disse byggesten kaldes monomerer.
Kilde og læs mere om polymerer på Plastindustriens side om plast polymerer.
Polyethylen er en af de allermest anvendte polymerer. Læs mere om polyethylen i Plastindustriens Plastleksikon. link: https://plast.dk/det-store-plastleksikon/polyethylen/
I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er “plast”. Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden.
Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast, som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år, og så er der ikke noget andet, vi kan bruge i stedet for.
Et andet problem er, at den plast, der fremstilles fra olie, har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener. Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast.
Plast findes overalt i vores hverdag og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, f.eks. på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil.
De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at blive genbrugt. Dette er et stort spild og fører derudover til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte normal plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.
Lad eleverne tage plast med hjemmefra de selv har valgt. Hvorfor har de valgt lige præcis det stykke plast?
Lad eleverne opstille en hypotese – fx ud fra hvilke egenskaber de forskellige typer af plast (polymerer) har. Derefter tester de – havde de ret i deres hypotese?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Dette eksperiment har allerede indbygget frihedsgrader idet eleverne selv beslutter et antal valgfrie materialer. Materialerne knytter sig evt. til elevernes arbejde med en engineeringudfordring, hvor de designer en drikkekarton, der kan forvandles til en to go kop.
Eksperimentet er stilladseret med et skema til at notere, hvornår materialerne skiller i flere dele. Denne del kan åbnes yderligere, så eleverne selv kommer frem til et skema og nogle passende tidspunkter at undersøge papirstrimlerne. Det giver eleverne en yderligere anledning til at reflektere over hvad og hvor meget kogning betyder for opløsning af kompositmaterialer.
Tilsvarende kan eksperimentet gøres endnu mere styret, hvis du som lærer vælger de materialer eleverne skal undersøge og begrænser mængden af materialer eleverne undersøger – fx til kun to materialer.