Eleverne undersøger udbredelsen af laver, der vokser i et område.
Uden at kende de forskellige arters navn kan eleverne både få et tal på, om der er mange eller få arter, og om der er meget eller lidt, der vokser i et område. Vi går tæt på naturen og arbejder med tal og procenter.
Dækningsgrad fra 50-150 cm over jorden.
Antal forskellige arter i alt.
Se videoerne til Testotek-undersøgelserne ‘Hvordan får mos og lav næring’ og ‘Hvordan spreder lav sig?’
Der vokser mange forskellige laver, mosser, svampe med mere på træer i den danske natur. Ingen af dem har tilpasset sig til menneskers forurening, selvom nogle arter tilfældigvis er tilpasset til noget, der minder om det. Man kan derfor generelt sige, at mange forskellige arter vil indikere, at der er ren luft. Men det betyder også noget, hvor godt arterne trives.
Derfor sammenligner vi antallet af arter (biodiversitetsindex) med, hvor stor en del af træet, der er dækket af noget levende (dækningsgrad). F.eks. vil et pionersamfund bestå af få arter, der dækker meget, mens et stabilt miljø vil have mange arter.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser