Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
Biomonitering betyder, at man bruger noget levende til at undersøge noget andet. Laver kan bruges til at undersøge om luften er ren, eller forurenet. Ved at se på sammensætningen af arter, og hyppigheden af dem, der henholdsvis elsker og hader næring, vil man kunne sige, om der er meget eller lidt næring i luften. Næring i luften kommer hovedsagelig fra gylle, der bliver spredt på markerne, eller fra benzinbilers udstødning.
Man kan ofte have en fornemmelse af, at et område er påvirket af forurening, men med biomonitering og statistik kan man bevise, at der er forskel på to områder. Det kan være nødvendigt, f.eks. hvis man skal overbevise en politiker om, at det er vigtigt.
I denne undersøgelse er det oplagt at sammenligne lavfloraen på træer nær en mark med nogle, der står langt fra en mark. Eller træer langs en vej med nogle, der står i en park eller på en kirkegård. For at undersøge stofferne i luftens indflydelse er det vigtigt at ekskludere andre faktorer, der kan påvirke, hvilke laver, der vokser på træerne. Det er fx vigtigt, at man kigger på den samme træart.
Brug formlen i elevarket til at beregne X2.
Se videoerne til Testotek-undersøgelserne ‘Hvordan får mos og lav næring’ og ‘Hvordan spreder lav sig?’.
Laver er gode til biomonitering, fordi hver art er specialiseret til at leve under forskellige levevilkår. Laver og mosser har ikke rødder til at suge næring, så de er afhængige af det, der kommer med luften. Planterne bruger blandt andet rødderne til at filtrere nogle stoffer fra, som de ikke kan tåle. Det kan laver ikke gøre. De fleste laver tåler kun ren luft, men nogle laver er specialiserede til at leve på de sten og grene, hvor fuglene sidder og klatter, så der er ekstremt meget næring.
Det er de samme arter, der vokser op til 50 cm højde på de træer, hvor hundene tisser mest, eller der er meget bilos i luften. Andre laver er tilpasset livet nær en svovlkilde, ørken, eller ekstremt kolde steder.
Det er derfor, vi kan bruge sammensætningen og hyppigheden af udvalgte laver til at indikere, om der er luftforurening eller ikke. Hvis der er flere næringselskende laver i et område end i et andet, må der være forskellig påvirkning.
Selvom vi med denne metode beviser, om der er forskel på to områder, og at forskellen gør, at der f.eks. vokser flere næringselskende laver, så mangler vi stadig at bevise, hvad kilden til forskellen er.
Sammenlign forskellige træarter i samme område, i stedet for samme træart i forskellige områder.
Sammenlign 3 velbelyste træer med 3 træer, der står i skygge (f.eks. en skov).
I stedet for at lave statistik kan I sammenligne, om der er flest felter med (N+) eller (N-) laver i områderne. Det giver ikke et statistisk bevis, men dog en god indikation af forholdene.
Mål omkredsen af træerne og beregn gennemsnittet for de to områder. Det giver en indikation af alderen på træerne.
Tæl antallet af forskellige arter af mos og lav på træerne mellem 50 og 150 cm fra jorden. Er der forskel på de to områder?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.