Vi eksperimenterer med whiteboardtuscher – de tuscher, der kan viskes af en tavle. Her viser det sig, at tuschtegningerne på nærmest magisk vis kan flyde på vand. Vi finder ud af, hvad densitet og polaritet har med undersøgelsen at gøre.
Tip
Du kan evt. købe magnetisk Putty her:
Overvej, om man kan bruge din flydende tegning til noget sjovt. Måske kan du lave animationer med den. Beskriv gerne dine idéer.
Udfør eksperimentet, hvor du ændrer en variabel. Find selv på variable – skal det være væsken, farven på tuschen, formen på tegningen eller? Du kan lade dig inspirere af de forslag, der ligger under fanen frihedsgrader og variable. Registrér, om der er noget, der ændrer sig?
Hvordan ændrer det sig og hvorfor? Søg hjælp til forklaring under fanen faglig forklaring.
Stregen i en whiteboardtusch er bl.a. lavet af et farvepigment og silikone. Når man tegner med en whiteboardtusch, bliver silikonen og farven drevet frem til spidsen af tuschen og ud på overfladen, man tegner på, af et opløsningsmiddel.
Dette opløsningsmiddel er en blanding af alkoholer, som fordamper og efterlader silikone og farve tilbage som en tynd film, altså tuschstregen. Samtidig indeholder whiteboardtuschen også et frigørelsesmiddel, der gør silikonen let at tørre af.
Når vandet ikke blandes med silikonen, skyldes det, at silikone er et upolært stof, mens vand er et polært stof. Upolære stoffer og polære stoffer kan ikke blande sig.
I kan også lave en undersøgelse med balloner, der kan gøre jer klogere på polære og upolære stoffer: Citroner og balloner.
Når silikonen kan svømme ovenpå vand, skyldes det, at vandet har en højere densitet – højere massefylde – end silikonen. Vi siger, at vandet er tungere end silikonen. Det betyder, at vandet, når det trænger ind under silikonetegningen, løfter silikonen op til overfladen af samme grund, som når en badebold svømmer ovenpå vand.
Clarus, indhold i en whiteboardtusch
National geographic
Sciencing
‘Tegn på vand’ i TV2-udgaven
En whiteboard tusch er teknisk udstyr. Den gjorde det ultralet at fjerne noget, der var nedskrevet på tavle. Læs meget mere om dens historie i linksene i boksen ovenfor.
Prøv at tegne forskellige former – er der forskel på, hvor hurtigt de slipper? Din variabel er formen på tegningen.
Prøv at hælde vand ved forskellige temperaturer ned til din tegning. Din variabel er temperaturen af vandet.
Prøv at hælde andre væsker ned til din tegning, evt. ethanol eller rapsolie. Din variabel er væsken.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser