Når der skal bygges store konstruktioner rundt omkring i verden, er det vigtigt, at de er holdbare. Disse bygges ofte efter de samme principper. I dette forsøg gælder det om at bygge det højeste og stærkeste tårn af spaghettipinde!
Limpistoler fås i byggemarked eller hobbybutik.
Tiden kan variere alt efter omfanget af konstruktionen.
Hvis man sætter flere stykker spaghetti sammen, får man tykkere “brædder” som kan holde mere. Det er smart at gøre de nederste dele af tårnet lidt tykkere end de øverste. Så bliver fundamentet mere stabilt og man kan bygge et højere tårn.
Ved at bygge dit tårn op efter “trekantsprincippet” får du et mere stabilt tårn. Prøv at lime fire stykker spaghetti sammen i hvert sit hjørne. Prøv også at lime tre stykker spaghetti sammen i hvert sit hjørne. Hvilken konstruktion er mest stabil?
Hvis du vil gøre firkantskonstruktionen mere stabil, kan du lime to stykker spaghetti på tværs i firkanten, så de danner et kryds. Så har du fire trekanter.
Undersøg, inden du eksperimenterer, om din pistol-lim kan binde på spaghetti. Der findes forskellige slags på markedet.
Trekantsprincippet udnyttes, når man bygger broer. Som eksempel kan man kigge på den gamle Lillebæltsbro, som er bygget op at masser af trekanter.
Trekantsprincippet udnyttes også i vores fødder. Her overføres vægten fra kroppen via benet ned til såvel hælen som til forfoden, mens svangen udgør den sidste side i trekanten. Denne konstruktion gør foden både stærk og stabil.
Lim er teknisk udstyr. Afhængig af limtypen vil hærdningen foregå på forskellig vis. Det kan eksempelvis være, når et opløsningsmiddel fordamper, hvorved limen hærder. Læs mere om lim/klæbestoffer her.
Prøv at bygge dit tårn op af elementer med forskellige geometriske figurer. Du kan have trekantede elementer, firkantede elementer eller hexagoner.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser