I denne undersøgelse skal I undersøge, hvordan raketter virker. Når I har bygget raketbåden kan I optimere den, ved at gøre den bedre.
Der skal være en lærer tilstede i sløjdlokalet. Ikke de store faremomenter – man kan dog blive våd ved brug af vand.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
En raket bevæger sig frem, da den udnytter reaktionsprincippet (Newtons 3. lov). Hvis man smider noget den ene vej, så vil man selv bevæge sig den modsatte vej. Så hvis du sidder i en båd med en brosten i hånden, og du kaster brostenen ud over bagenden af båden, vil båden bevæge sig lidt den modsatte vej. Hvis du så har brosten nok, vil du i princippet kunne sejle fra den ene side af søen til den anden.
I modsætning til dig i båden – eller den raketbåd, du lige har bygget – smider en rigtig raket noget bagud hele tiden, eller i hvert fald så længe der er brændstof. Så en raketmotor virker kun så længe, der er noget at smide bagud, brændstof. Men det betyder ikke, at man bare kan tage uendelige mængder brændstof med, da en raket bliver sværere at flytte, des tungere den er.
Jo tungere det, du smider bagud, er, og jo større hastighed stoffet smides bagud med, desto hurtigere bevæger båden/raketten sig i den modsatte retning. I Newtons 3. lov indgår der intet om rakettens omgivelser, altså om den skal virke i luften eller i det tomme rum. En raket er faktisk mindre effektiv nede i en atmosfære end i det lufttomme rum.
Temarelation
Vi kommer ikke ud i rummet uden raketter. Raketprincippet er det eneste, som kan bruges til fremdrift i rummet. Vi kan godt bruge solsejl ude i rummet, men de virker også efter Newtons love, selvom de ikke selv mister masse ved fremdriften.
Princippet er det samme i en rumraket. Her sørger forbrændingen i raketten for, at der strømmer varm gas ud fra rakettens motorer. Dette driver raketten fremad. Præcis som i raketbåden virker rumraketten kun så længe, der er brændstof som kastes bagud. Hvis den når at komme ud i rummet, kan den dog fortsætte uden brug af brændstof, fordi der ikke er luft til at bremse den.
Prøv at ændre massen af dit lod. Din variabel er loddets masse.
Prøv at ændre hvor meget du spænder elastikken. Din variabel er hvor udspændt elastikken er.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser