Sådan tester du, hvilken slags polyethylen, et stykke plast er. Plast kan være mange typer polymerer - et af dem er polyethylen,. PE fås i High og Low Density.
I sand kan du finde sandkorn, der er magnetiske. Hvorfor er nogle sandkorn magnetiske, og hvilke sandkorn er magnetiske? Hvordan virker en magnet? Og hvordan kan du med disse sandkorn vise magnetfelter?
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Neodynmagneter er på ingen måde legetøj, da de er meget kraftige magneter. Passer du ikke på, kan magneterne ‘smække sammen’ og fx give dig kvæstelser på fingrene. Du må under ingen omstændigheder lade magneterne klikke frit sammen, da der let kan slås flige af magneterne, der kan flyve i alle retninger.
Magneterne er lavet af metal og kan lede elektricitet. Magneterne må derfor ikke komme i kontakt med strøm, herunder stikkontakter, da de så kan give dig elektrisk stød.
Hold afstand mellem neodymmagneterne og kreditkort / hukommelseskort / elektronik.
Udfører du forsøget på stranden, skal du vide, at det magnetiske sand er nemmest at finde, hvor sandet er sort eller danner sorte mønstre på det hvide kvartssand.
Tager du sandprøver med hjem, så tør sandet først ved at lægge det på en avis en uges tid, eller tør det i ovnen ved ca. 80 °C en times tid.
Efter du har udført forsøget, tager du et billede af hvordan magnetfeltet ser ud. Udfør derefter forsøget med de variable, du ønsker (se forslagene til variable under fanen frihedsgrader).
Tag et billede af magnetfeltet for hver gang, du laver forsøget med en ny variabel.
Tegn til sidst én samlet model, hvor alle magnetfelterne er præsenteret. Skriv en kort forklaring under hver af de tegnede magnetfelter – hvad er det, der gør, at magnetfelterne ser forskellige ud?
Sand kommer fra sten, der over tusinder af år er blevet skubbet rundt af vandet i havet. Når stenene bliver skubbet rundt, bliver de samtidig slidt på alle sider, og til sidst bliver stenene helt små og runde – og er altså blevet til sand. Stenene kan komme fra alle steder i verden. Derfor finder man mange forskellige typer af sandkorn på stranden.
Den del af sandet, der kan gøres magnetisk, består af mineralet Fe3O4, også kendt som magnetit. Mineralet indeholder jern, der kan gøres magnetisk, og altså derfor retter sig ind efter et magnetfelt.
Magnetit er fundet i meteoritter fra rummet. Det forekommer mange steder i verden, hvor man også kan finde det i strandsand. I nogle særlige sandbanker i Chile er op til 10% af sandet magnetit. Magnetit findes i de fleste bjergarter fra strandsand til klipper.
Magnetit findes også i hjernen på flere dyr, som fx duer og delfiner, hvor meget små magnetitkrystaller retter sig ind efter Jordens magnetfelt og kan sende signaler videre til hjernen. Forskere mener, det er ved hjælp af magnetisme, at dyrene kan finde vej.
I gamle dage brugte man det i kompas, senere i magnetiske bånd og til at rense vand for det giftige stof arsenik. Senest har man opdaget, at nogle typer bakterier selv kan omdanne jern til magnetit. Forskere forsøger at efterligne processen for at skabe minimagneter til fremtidens computere. Hvilke nye anvendelser mon der dukker op på vejen til fremtiden?
Artikel om magnetiske bakterier
Læs mere om Magnetit
Læs mere om Magnetoreception
I forsøget bruges der neodymmagneter, en analog lavteknologi. Neodymiummagneter er små utroligt stærke magneter. De kaldes også i daglig tale for supermagneter og powermagneter. Magneterne indeholder bl.a. materialet neodym, og det skaber de absolut stærkeste magneter i verden.
Neodymium er det 60. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Nd. Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette grundstof som et skinnende, let gyldent metal.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.