Jordens overflade er dækket af ca. 70% vand. Alligevel er mange steder på Jorden ramt af tørke og mangel på drikkevand. I denne undersøgelse skal du bygge en maskine, der kan lave det salte havvand om til rent drikkevand.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Solen opvarmer vandet i baljen, indtil det fordamper som en gas (vanddamp). Når vanddampen stiger op og rammer plasten, kondenserer den og fortættes til dråber (ligesom vanddamp, der kondenserer ind til skyer). Dråberne ruller ned ad plasten mod stenen og drypper ned i glasset. Saltet bliver tilbage i baljen, så der er ikke salt i vandet i glasset.
Vand fra havet er alt for salt til at drikke. Det smager ikke bare grimt, det er direkte farligt at slukke tørsten med saltvand, fordi det vil få kroppens celler til at udtørre (man dehydrerer). Men havet er alligevel med til at forsyne os med rent drikkevand via vandets kredsløb.
Når du tager et glas vand fra hanen, har vandet først været gennem en lang rejse. Solen får vandet i havet til at fordampe og stige til vejrs, hvor det bliver til skyer. I skyerne bliver vanddampene fortættet til vand, der på et tidspunkt falder som nedbør.
Når regnen rammer jorden, siver en del af vandet gennem jordlagene og ned i undergrunden til grundvandet. Herfra pumpes vandet op, iltes og ledes ud til forbrugerne. Efter brug bliver det til spildevand, som bliver ledt gennem kloakrør til et rensningsanlæg, inden det igen ledes ud i havet.
I Danmark henter vi drikkevand fra grundvandet i undergrunden. Men i langt de fleste lande har man ikke den mulighed. Her må man hente drikkevand fra damme, søer og floder. Resultatet er desværre, at mange millioner mennesker får sygdomme på grund af snavset overfladevand. Det kan være grundet bakterier, virus og parasitter. Hvis vandet koges kan mange urenheder kommes til livs, men selve kogningen er ofte vanskeligt at få mulighed for.
For at komme udfordringerne med adgang til rent drikkevand til livs, har man opfundet “LifeStraw”. Det er en slags stort sugerør, der virker som et rensningsanlæg.
Med munden suger man vand op gennem et 25 cm langt sugerør, med en radius på næsten 1,5 cm. Gennem nogle filtre /kamre i sugerøret fjernes urenheder fra vandet.
Opfindelsen er dansk og redder menneskeliv i den 3. verden hver dag.
Husholdningsfilm er teknisk udstyr. Den benyttes til indpakning af mad. Den kan være lavet af forskellige typer plast, dog kan de fleste film ikke tåle høje temperaturer. Der kan være en risiko for udledning af lave koncentrationer af skadelige stoffer i maden. Læs mere her
Prøv at bruge opvaskebaljer, der har forskellig farve. Din variabel er farven.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser