Inspiration og vejledning til fem undersøgelser I kan lave med jordens vigtigste organisme: rengorme.
I denne undersøgelse skal eleverne undersøge jordens tekstur.
Jordens tekstur fortæller os, hvordan jorden er sammensat af sand, silt og ler: de tre hovedpartikler i mineraljord. Jordteksturen har stor betydning for, hvordan jorden fungerer i praksis, både når der skal dyrkes fødevarer på vores marker, når der skal bygges, og når vi vil passe på vores miljø og natur.
I skal undersøge jordens tekstur på to forskellige områder, I selv vælger. I skal opstille hypoteser – Er der forskel på sammensætningen af sand, silt og ler i de to typer af jord, og hvorfor tror I det? Efterfølgende skal I undersøge jordens tekstur de to steder, I har valgt. Holdt jeres hypotese – og hvorfor?
Metodekort til at designe jeres egen undersøgelse om jordens tekstur finder I her.
Et teksturdiagram er en tegning (et slags trekantet skema), som man bruger til at finde ud af, hvilken type jord man har. Det hjælper med at bestemme, om jorden mest er sand, silt eller ler – eller en blanding.
Se og hent pdf versionen af teksturdiagrammet her.
Jord består af små partikler, og de partikler har forskellig størrelse.
Ved at måle, hvor mange procent der er af sand, silt og ler i en jordprøve, kan man sætte det ind i teksturdiagrammet. Så finder I ud af, om det fx er lerjord, sandjord, leret sand eller noget andet.
Læs mere om jordsammensætning, sedimentering og jordens tekstur under fanen ‘faglig forklaring’.
Arbejd evt. videre med begrebet ‘Permakultur’. Hvad er det, og hvad kan det gøre godt for jordkvaliteten?
Mellemlaget er mængden af muldjord. Hvis mellemlaget udgør ca. 40 % af det samlede, så er jorden en god muldjord. Hvis lerlaget er lige så tykt som de to andre tilsammen, er det en lerjord. Hvis grus og sand udgør det største lag, er det en sandet jord.
Muldjord er den ideelle jord til at dyrke i. Har du sandjord, så tilsæt store mængder organisk materiale. Har du lerjord, så tilsæt store mængder organisk materiale.
Sedimentering betyder, at faste stoffer, partikler som fx grus eller sand, i en væske synker til bunds, fordi de er tungere end væsken. Det er en fysisk proces, hvor tyngdekraften får partiklerne til at falde ned og danne et lag – kaldet sediment – på bunden.
Tunge elementer som grus og sand synker til bunds og ligger nederst. Ovenpå lægger der sig et finere lag kaldet silt, og ovenpå er der igen et lag af ler. Ovenpå vandet ‘svømmer’ et lag af organisk materiale, fx førne.
Et bægerglas (på engelsk: beaker) er et cylindrisk glasbeholder med en tud, som bruges i laboratorier til at blande, opvarme og måle væsker. Det er ikke præcist måleudstyr, men bruges ofte til opgaver, hvor der ikke kræves høj nøjagtighed.
Bægerglas har en lang og spændende historie, der knytter sig til udviklingen af kemi og videnskabelige eksperimenter.
Det moderne cylindriske bægerglas, som vi kender det i dag, blev først almindeligt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor laboratorieudstyr blev masseproduceret. Der er ikke én enkelt opfindelsesdato, men bægerglassets forløber stammer fra:
Bægerglasset blev og bliver stadig brugt til:
Ordet “bæger” stammer fra oldnordisk begari og betyder oprindeligt en drikkekop. Mange tidlige glasbeholdere blev faktisk brugt til drikke – Det var først senere, de fik en videnskabelig funktion.
Lad eleverne udvælge deres egne områder, de skal arbejde med.
Lad eleverne arbejde med deres jordprøve – Hvor meget sand, silt eller ler skal de tilsætte for at opnå en ‘bedre’ jord, til fx at dyrke afgrøder på?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.