En vejledning til, hvordan du dissekerer sild, og en guide til hvad du finder inde i silden.
En vejledning til, hvordan du dissekerer insekter, i dette tilfælde dissekerer melorme og græshopper.
Vær varsom med skalpellen. Har eleverne ikke prøvet at benytte skalpel før, skal de introduceres til sikkerheden omkring brug af skalpel, herunder at de kan være enormt skarpe. Aflivning af melorme: Tal med eleverne om det at aflive en melorm. At det kan gøres helt humant, og at melormen ikke lider. Hvis klassen ikke er til dette, kan du som lærer på forhånd aflive melormene ved først at lægge dem i køleskab (1 timer er nok). Så går melormene i dvale. Derefter lægger du dem i fryseren, så aflives de meget humant.
TIP: I kan indrette terrarier til melormene og græshopperne, så kan de benyttes i undervisningen i anden sammenhæng. Særligt melormene er nemme at passe, og lever ret længe.
Forberedelse – til læreren
Indled emnet – hvorfor skal I dissekere insekter?
Se videoen sammen med eleverne. Uddyb pointer eller afsnit i videoen, stop den eventuelt og sæt dine egne ord på videoen.
Øv jer i at bruge stereolup. Hvad er hvad på stereoluppen, hvordan stiller I skarpt mm.
Arbejd sammen to og to om dissektion af en melorm og bagefter en græshoppe.
08:42 I videoen er der et afsnit om og en model af insekters udviklig, ufuldstændig og fuldstændig udvikling.
Undersøgelsen – til eleverne
Find materialerne frem, herunder også jeres insekter
Melorm
Observer melormen, og prøv at lade den gå på din hånd. Kan du finde øjne, antenner og ben? Hvordan mærkes den?
Afliv melormen humant, ved at skære hovedet af det med en skalpel.
Se først på hovedet. Find de sammensatte øjne, mandiblerne (kæberne) og antennerne.
Se derefter på kroppen. Kitinpladerne (det udvendige skelet), de seks ben (kendetegnet for insekter), leddelt krop (3 dele: Hoved, forkrop og bagkrop) og tracheer (åndedrætssystem).
Græshoppe
Tag græshoppen op, brug et ‘pincetgrab’ – to fingre holder græshoppen. Prøv og se om du kan få den til at bøje bagkroppen, så den ligner en skorpion. Se ellers på græshoppen – dens øjne, vinger mm.
Afliv græshoppen humant, ved at skære hovedet af det med en skalpel.
Se først på hovedet. Find de sammensatte øjne, mandiblerne (kæberne) og antennerne.
Se derefter på kroppen. De seks ben (kendetegnet for insekter), hvoraf nogle er stærke ‘springben’, krogene på benene, den leddelte krop (3 dele: Hoved, forkrop og bagkrop), dæk- og flyvevinger og tracheer (åndedrætssystem).
Mere undervisning om insekter:
Forløb om bæredygtig produktion af fødevarer med udgangspunkt i insekter ‘Insekter med fremtid i’
Aktivitet, hvor eleverne laver mad med insekter
Lav stegte nudler med græshopper, aktivitet fra ‘Smag for livet’
En skalpel er kendetegnet ved, at den har et kort og ekstremt skarpt knivblad, og et håndtag der er godt at holde ved.
En skalpel anvendes ved fx ved operationer, men det lille skarpe instrument kan også være nyttigt i en lang række andre sammenhænge, fx når man skal dissekere organismer.
Lad eleverne prøve at dissekere insekterne selv, og give deres eget bud på hvad de finder. Giv dem tips som: ‘hvordan tror I, insekterne trækker vejret’, ‘hvordan formerer de sig’ osv.
Se videoen bagefter, hvor de får svaret.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.