Inspiration og vejledning til fem undersøgelser I kan lave med jordens vigtigste organisme: rengorme.
I dette eksperiment skal eleverne undersøge jordens infiltrationsevne.
Jordens infiltrationsevne er et mål for, hvor hurtigt vand trænger ned i jorden fra overfladen – for eksempel regnvand, der siver ned gennem jordlaget. Det kaldes også nedsivning eller vandinfiltration
Hvor hurtigt vandet infiltrerer jorden afhænger af jordtypen. Fx har sandjord høj infiltrationsevne (vand siver hurtigt ned), mens lerjord har lav infiltrationsevne (vand siver langsomt ned).
Det er vigtigt at kende jordens infiltrationsevne, fordi kendskabet til det fx kan forhindre oversvømmelser og sikre, at planter får vand.
På hårde overflader:
På faste overflader:
Forestil jer, at I skal anlægge den perfekte fodboldbane, hvor I kan spille fodbold så stor en del af året som muligt – også selvom det regner indimellem. Se en præsentation af udfordringen her.
Vand der siver ned i jorden kaldes infiltration. Infiltrationshastigheden angiver, hvor hurtigt vand kan trænge ned i jorden (væk fra overfladen). Hastigheden afhænger af flere faktorer herunder:
Hammerens historie går tusindvis af år tilbage og fortæller meget om menneskets teknologiske udvikling.
Hammeren er et af de ældste værktøjer, mennesket har brugt – måske endda det allerældste værktøj, næst efter sten og pinde.
Lad eleverne selv beslutte, hvor de synes, det kunne være spændende at undersøge, eller beslut selv på forhånd, og nedsæt rør, hvor undersøgelserne skal gennemføres.
Det er muligt at benytte samme undersøgelse i forbindelse med fx LAR-løsninger. Man kan fx undersøge, hvor hurtigt vand trænger ned på grus, brosten, flisebelægninger m.m. Hvis du vil undersøge infiltration på hårde overflader, hvor kloakrøret ikke kan trykkes ned, kan du tætne mellem rør og overflade med almindeligt ler.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.