Eleverne vejledes i at dissekere et hjerte fra en gris, og de kan identificere forkamre, hjertekamre, hjerteklapper, senetømmer, hulvener og aorta.
Respirationssystemet består af munden, tungen, luftrøret og lungerne. Eleverne vejledes i at dissekere et lungesæt fra en gris, og de kan identificere svælg, strubehovede, tunge, luftrør samt lungerne med bronkier og bronkioler.
Du skal ikke søge om særlig tilladelse fra fx Fødevarestyrelsen til dissektion af svinelunger i forbindelse med undervisning.
TIP:
Tegn en simpel model af lungerne på tavlen. Lad eleverne vælge en del, som de kort fremlægger om. Hvor fandt de den på lungerne, og hvilken funktion har det?
Tegn respirationsprocessen – Hvad finder sted i lungerne og resten af respirationssystemet?
Respirationssystemet hos mennesker består af de organer, der er ansvarlige for at indånde ilt og udånde kuldioxid. De vigtigste dele er næse, luftrør, bronkier, lunger og alveoler (små luftblærer).
Luften trækkes ind gennem næse eller mund, går ned i luftrøret, videre til bronkierne og derefter til lungerne. I lungerne sker der udveksling af ilt og kuldioxid i alveolerne, hvor ilt optages i blodet, og kuldioxid fjernes fra blodet og udåndes.
Respirationssystemet hjælper med at opretholde kroppens iltniveau og fjerne affaldsstoffet kuldioxid.
De øvre luftveje omfatter de dele af respirationssystemet, der er placeret over strubehovedet. De består af:
De nedre luftveje omfatter de strukturer, der ligger under strubehovedet. De består af:
Gasudvekslingen i alveolerne sker ved diffusion, hvor ilt (O₂) fra den indåndede luft bevæger sig fra alveolernes luft til blodet i de omkringliggende små blodårer, og kuldioxid (CO₂), som er et affaldsprodukt fra cellernes stofskifte (respirationen), bevæger sig fra blodet til alveolerne og lungerne, hvor det senere udåndes.
Denne proces sker, fordi koncentrationen af ilt er højere i alveolerne end i blodet, mens koncentrationen af kuldioxid er højere i blodet end i alveolerne. Gasserne bevæger sig derfor naturligt fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration, hvilket muliggør effektiv gasudveksling, der sikrer, at kroppen får ilt og af med kuldioxid (diffusion).
En skalpel er kendetegnet ved, at den har et kort og ekstremt skarpt knivblad, og et håndtag, der er godt at holde ved.
En skalpel anvendes ved fx ved operationer, men det lille skarpe instrument kan også være nyttigt i en lang række andre sammenhænge, fx når man skal dissekere organismer.
Et længere forløb med udgangspunkt i en hjertedissektion
Kort videoinstruktion med dissektion af hjerte
Forløb fra hjerte- og lungeforeningen om genoplivning og førstehjælp
Inden du som lærer viser videoen, kan du lade eleverne selv dissekere lungesættet og identificere de forskellige dele. Og vise videoen bagefter – som en slags facitliste. Udfordringen er dog, at eleverne meget nemt kan komme til at ødelægge lungerne, så de fx ikke kan blæses op.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.