I denne undersøgelse får I tip til fem forskellige undersøgelser, I kan lave med regnorme.
Regnormen er jordens vigtigste organisme. Den spiser dødt plantemateriale, omdanner det til muld, og gør næringsstoffer tilgængelige for planterne.
Regnorme er også vigtige for jordens sundhed, fordi de lufter jorden ved at grave gange, så rødder får ilt – Og de forbedrer jordstrukturen, så vand lettere trænger ned til planternes rødder.
Hvilke materialer, I skal bruge, afhænger af, hvilken undersøgelse I vil lave.
Vælg en af nedenstående undersøgelser:
Herunder er nogle forslag til, hvad I kan sætte frem til undersøgelserne:
Sådan indsamler du regnorme (video)
I videoen laver vi en introduktion til fem forskellige undersøgelser med regnorme. Herunder linker vi til vejledninger til disse undersøgelser.
Undersøgelse 1: Start snakken om regnorme op med en grubletegning.
Undersøgelse 2: Undersøg regnormens bevægelser og funktioner i jorden. Regnormene sættes i en ormecuvette, og I observerer over tid, hvad der sker. Kan også laves i et syltetøjsglas. Kan også laves i afklippet sodavandsflaske.
Undersøgelse 3: Hvordan ser regnorme ud? – regnormens anatomi.
Undersøgelse 4: Undersøg regnormens levested – to undersøgelser
Undersøg hvad regnorme foretrækker – vådt eller tørt, mørkt eller lyst? Se vejledningen i videoen.
Undersøgelse 5: Hvilken art af regnorm har I fundet? Lær at ‘nøgle’ en regnorm. 
At “nøgle” en regnorm betyder at identificere den korrekte art ved hjælp af en bestemmelsesnøgle. En bestemmelsesnøgle er et slags flowdiagram, der guider dig gennem forskellige karaktertræk ved regnormen, så du trin-for-trin kan indkredse dens art. Du skal observere regnormens udseende, størrelse, farve og karakteristika som fx bæltet. Brug den regnormenøgle vi har udviklet (pdf), og følg vejledningen i videoen.
Læs fakta om arten Stor Regnorm fra Naturhistorisk Museum i Aarhus
Generel information om regnorme finder I på ‘Skoven i Skolen’.
Artikel fra Landbrugsinfo om regnormens betydning for jordens sundhed.
Artikel fra Naturmagasinet om regnormens fordøjelse.
Hvad bruges plastikchartek til?
Plastikchartek blev udviklet som en praktisk løsning til organisering og beskyttelse af dokumenter og har siden været en fast del af kontorudstyr verden over.
De beskytter dokumenter mod snavs, fugt og slid, og gør det muligt at samle løse ark i ringbind eller mapper.
Fordele ved plastikchartek er, at det er gennemsigtigt – Man kan se indholdet uden at tage det ud. Det er genanvendeligt, let at bruge og fås i mange størrelser og typer (f.eks. med farvekant, hulforstærkning).
Hvornår blev plastikchartek opfundet?
Plastchartekket opstod omkring 1960’erne til 1970’erne, i forbindelse med at plastmaterialer som PVC og polypropylen blev mere udbredte og billige at producere. Det blev hurtigt populært på kontorer og i skoler som en praktisk måde at beskytte og organisere papirer på.
Lad eleverne selv sammensætte undersøgelserne under en overskrift. Vil de fx undersøge, hvordan en regnorm bevæger sig? Eller hvordan dens rolle er i jorden?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser
Bedre tilgængelighed