En vejledning til, hvordan du dissekerer sild, og en guide til hvad du finder inde i silden.
Vær varsom med skalpellen. Har eleverne ikke prøvet at benytte skalpel før, skal de introduceres til sikkerheden omkring brug af skalpel, herunder at de kan være enormt skarpe.
OBS: Sildene skal bestilles på forhånd hos en fiskehandler. Det er vigtigt, du gør opmærksom på, at sildene skal bruges til undervisning, og de derfor IKKE skal være renset. Og det er vigtigt sildene er helt friske, altså nyfanget.
Et tip er at finde en ‘rigtig’ fiskehandler, og ikke en forhandler af fisk i et supermarked. Måske kender I en lystfisker eller en lokal fisker på havnen, der kan hjælpe?
I kan bruge andre fisk end sild, men disse fisk kan være meget dyre. I kan ikke bruge fladfisk, da deres organer ligger anderledes placeret end den vi viser i videoen.
Indled emnet – hvorfor skal I dissekere sild?
Se videoen sammen med eleverne. Uddyb pointer eller afsnit i videoen, stop den eventuelt og sæt dine egne ord på videoen.
04:36 tales der om respiration, det er et godt tidspunkt at stoppe videoen.
Find materialerne frem, herunder også jeres fisk.
I kan skifte til at dissekere silden, aftal eventuelt hvem der gør hvad
Start med at se på fisken udenpå. Find finner, gat og skæl. Skær et skæl af og se på det
Find mund og tunge, åbn munden op – så meget silden kan, bemærk hvor stor munden kan blive. Mærk på tungen. Tal om hvorfor munden kan blive så stor, og hvorfor tungen har den overfalde den har.
Skær forsigtigt hovedet af fisken. Husk at gøre det så langt oppe som muligt. Gå ind under gællerne og find et godt sted at skære.
Se på de udvendige gæller og de indvendige gællebuer. Mærk på gællebuerne, og tal om hvad de bruges til.
Skær hovedet op i hovedskallen, og find hjernen. Skær forsigtigt øje tud, og find linsen i øjet. Snak om hvorfor der er forskel på en fisks linse og en gris’ linse.
Åben derefter forsigtigt selve silden op, Når I klipper i bugen, så stik ikke saksen for langt ind. I skal kun klippe i selve huden. Find hjertet, svømmeblæren, gonaderne, ‘spiserør-mave- tam’, blindtarm og måske nyre, milt og lever.
Sammenlign jeres gonader med de andre gruppes gonader. Den sild I havde, var det en hun eller han sild? Noter evt. På tavlen i klassen, så I får et samlet overblik over, hvor mange hanner og hunner I havde.
Forløbet: Liv og død i Østersøe
Den atlantiske sild (Clupea harengus) er en sølvfarvet stimefisk, som er almindelig i havet omkring Danmark.
I danske farvande bliver silden sjældent mere end 35 cm. Den er kendetegnet ved, at skællene er store og nemt falder af ved berøring.
De unge sild kan være svære at skelne fra sardiner og brislinger, men sild har ikke en skarpt savtakket bug ligesom brislinger. Sardiner har en række sorte prikker langs siden, som ses tydeligst, hvis skællene fjernes.
Der findes andre sildefisk, såsom stavsild, som også kan være vanskelige at adskille fra den almindelige atlantiske sild. Stavsild bliver dog betydeligt større og har en eller flere sorte pletter fra bag gællelåget og langs siden. Pletterne hos stavsild kan dog være svære at se, når fisken er fanget.
En skalpel er kendetegnet ved, at den har et kort og ekstremt skarpt knivblad, og et håndtag der er godt at holde ved.
En skalpel anvendes ved fx ved operationer, men det lille skarpe instrument kan også være nyttigt i en lang række andre sammenhænge, fx når man skal dissekere organismer.
Lad eleverne prøve at dissekere silden selv, og give deres eget bud på hvad de finder. Giv dem tips som: ‘Hvad farve har organet’, hvor stort er det osv.
Se videoen bagefter, hvor de får svaret.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser