Hvordan kan en lygtefisk skabe lys? Det undersøger I med denne aktivitet, og det handler om en kemisk reaktion, der frigiver lys.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Når du arbejder med kemikalier, er det vigtigt at bruge sikkerhedsbriller og handsker. Læs altid vejledningen på kemikalieflasken, før du går i gang.
Almindeligt lysforsøg
Blodidentifikationsforsøg
Vil I ikke bruge jeres eget blod, kan I benytte blod fra en frisk lever fra gris eller kalv, koaguleret blod fra svinehjerter eller frisk blod fra en fisk. Forsøget virker bedst, hvis blodet har været i forbindelse med atmosfære i lidt tid (så er Fe++ omdannet til Fe+++).
Når en kemisk reaktion frigiver lys, kaldes det for kemiluminescens. I dette forsøg fremkalder du kemiluminescens fra molekylet luminol ved først at lade det reagere med hydroxid og efterfølgende oxidere det.
Hydroxiden tilsættes i form af natriumhydroxid, og oxidationen sker ved at lade det reagere med brintoverilte. Oxidationen sker kun meget langsomt, derfor tilsættes en katalysator i form af kaliumhexacyanoferrat. Det er selve jernatomet i kaliumhexacyanoferrat der er katalysatoren.
Når du laver blodidentifikations-versionen af forsøget, så er det blodet, der virker som katalysator. Det er, fordi der også er jern i blod, ligesom der er i kaliumhexacyanoferrat.
Det er en fordel, at blodet er gammelt og indtørret, da en større mængde så vil være på jern(III)-formen i stedet for jern(II)-formen. Det er jern(III)-formen, der har katalytisk virkning. En katalysator er defineret ved at være et stof, der får en kemisk reaktion til at forløbe hurtigere uden selv at blive forbrugt. Derfor kan den indtørrede blodplet bruges igen og igen, så længe den ikke skylles væk.
Teknikken med at få luminol til at synliggøre blodpletter blev udviklet i 1930’erne og er siden blevet brugt på gerningssteder til at opklare mordgåder.
Lygtefisken er en kendt, men meget mystisk fisk. Den svømmer rundt på dybhavet og tiltrækker byttedyr med det lysende organ/knop, den har siddende på toppen af hovedet. Stoffet, der findes i denne lysende knop, svarer til den kemiluminescens, I laver her i forsøget.
En præcisionsvægt er en kombination af en analog højteknologi, der involverer en elektromagnet, der øges i kraft proportionalt med massen på vægten. Hermed øges strømmen gennem elektromagnet og kan måles og digitaliseres. Digitaliseringen af strømsignalet er digitalt lavteknologisk.
Variér mængden af natriumhydroxid – hvilken betydning har det for lysintensiteten?
Find andre jernholdige ting og se, om det kan få opløsningen til at lyse, ligesom menneskeblod kan
Undersøg, om forsøget kun virker med en ny blodplet, eller om det også virker med en gammel blodplet
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser