Undersøg sammenhænge mellem vibrationer og lyd. Måske har du kigget på en højtaler, som spiller musik, og opdaget, at den bevæger sig.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Lyd er bølger, der rammer vores ører. Det er kun bølger inden for et ganske bestemt frekvensområde, som vi kan høre. De fleste mennesker kan høre frekvenser mellem 20 Hz og 20.000 Hz, men mange dyr kan høre betydeligt højere frekvenser.
Lyd i luft forplanter sig som længdebølger, hvor luften har områder, hvor molekylerne bliver presset sammen og andre områder, hvor luften bliver fortyndet. Det, der sker, er, at der bliver overført energi til naboluftmolekylerne ved, at der bliver skubbet til dem, og de skubber videre til de næste osv.
Når du laver en lyd med elastikken foran popcornene, rammer lydbølgerne popcornene. Fordi de er så lette, bevæger de sig. Det er i princippet samme princip, der får en højtaler til at virke. Den står og vibrerer og skubber til luftmolekylerne, så de svinger i takt med højtalermembranen.
Vi opfatter lyd ved hjælp af vores ydre og indre øre. Det ydre øre forstærker lyden og sender den videre ind i øregangen, hvor trommehinden sidder i bunden af øregangen. Trommehinden svinger i takt med lydbølgerne og sender via ørets mange dele til sidst lyden til hjernen.
Det tager lyden et stykke tid at nå fra det ene øre til det andet. Derfor kan man høre, hvorfra en lyd kommer. Hjernen registrerer nemlig tidsforskellen.
En lyd opstår, når noget bevæger sig i svingninger. Du kender det, når et flag blafrer i vinden. Hvis det ikke blafrer så meget, kan vi ikke høre det. Hvis det blæser meget, og flaget blafrer meget, kan vi høre en lyd. Du kan også prøve at lægge en lineal på et bord. Den skal ligge, så lidt af linealen stikker ud over bordpladen. Nu kan du lave en lyd ved at sætte den i svingninger. Lyden skyldes linealens svingninger.
En synål er teknisk udstyr. De første synåle var af træ eller ben. Der er fundet synåle af ben så langt tilbage som 61.000 år siden. Læs mere her
En elastik er en analog lavteknologi.
Prøv at spænde elastikken mere eller mindre ud. Din variabel er, hvor spændt elastikken er.
Prøv at lave lyd med andre ting. Din variabel er lydkilden
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser