Normalt tænker vi på æg som noget skrøbeligt, der let bryder sammen. Her kan du teste grænserne for, hvor meget belastning et æg faktisk kan holde til.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Hav et par kondisko på under forsøget. Man kan skære sig på æggeskallerne.
Små æg har ofte en tykkere skal end store æg. Det kan derfor anbefales at bruge små æg til forsøget.
Forsøget bør udføres udenfor.
Nedskriv testpersonens vægt og hvor få æg personen kunne stå på, før det gik i stykker. Lav en beregning der viser, hvor meget masse hvert æg kan bære.
Prøv at svare på nogle af følgende spørgsmål.
Vi tænker ofte på et æg som en meget skrøbelig ting. Hvis man taber det på gulvet, går det i stykker. Det er fordi skallens overflade kun rammer gulvet i et enkelt lille punkt. Det kan det lille punkt på skallen slet ikke holde til, og så går hele ægget i stykker.
Men faktisk kan en æggeskal holde til en hel del, hvis bare man sørger for at fordele trykket ud over hele skallen. Det hjælper æggets egen form med til, når en forsøgsperson forsigtigt stiller sig op på det. En rund form er nemlig den bedste måde at fordele trykket ud over hele overfladen på.
Hvis man kender forsøgspersonens vægt, så kan man regne ud, hvor mange kilogram et æg kan holde til. Forsøgspersonens vægt divideret med det mindste antal æg, som forsøgspersonen kunne stå på uden, at de gik i stykker er lig med det antal kilogram, som et enkelt æg kan holde til.
Det samme princip udnytter man f.eks. også i byggerier, hvor store lofter tit er lavet med runde hvælvinger for at fordele den store vægt fra loftet. Tænk bare på Københavns Hovedbanegård.
En kuglerund form er den allerbedste form til at fordele vægt. Det er smart for en høne at have et æg, der er så holdbart som muligt.
Men hvorfor er et hønseæg så ikke kuglerundt? Det er fordi et kuglerundt æg vil kunne trille meget langt væk. Hvis det f.eks. ligger i en rede, men får et puf, så kan det trille afsted og måske ryge ud over en stejl skrænt og gå i stykker.
En hønes rede er ikke så ofte placeret nær en stejl skrænt, så derfor er formen på ægget næsten helt rund. Men hvis man i stedet ser på æggene fra en lomvig, der er en havfugl, som har reder på stejle klippeskrænter ved kysten, så har de en helt anden form. De er mere spidse og kan derfor ikke trille så langt. Dog er de stadig afrundede og dermed gode til at fordele tryk.
Endelig kan man sammenligne med ugler, der lægger sine æg nede i hule træstammer. Der kan æggene ikke trille nogen vegne. For en ugle er det bare vigtigt, at ægget er så holdbart som muligt. Derfor er uglens æg helt kuglerundt.
En badevægt er en analog lav-teknologi. Vægten måler massen af en genstand. Måden afvejningen sker på, kan eksempelvis være ved ligevægt af masser eller belastning af en fjeder. I svømmehaller kan du stadig finde badevægte af ældre modeller, hvor det er nemmere at gennemskue måden, der afvejes på.
Kan du finde andre måde at teste æggets max belastning på? Byg evt. din egen æggebelastningsmaskine.
Se hvor meget ægget kan holde til, hvis det ligger ned. Din variabel er orienteringen af dit æg.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser