I dette forsøg skal du bygge dit eget termometer – et instrument, som gør dig i stand til at måle temperaturen.
Pas på fingrene, når du laver hul i flaskens skruelåg. Få en voksen til at hjælpe.
Du kan evt. placere dit termometer på steder, hvor du ved, ca. hvor varmt/koldt det er og så notere temperaturen, der hvor saftevandet står i sugerøret. Husk at lade termometret stå et godt stykke tid (ca. en halv time), før du noterer. Dit termometer virker desværre ikke, når det er frostvejr – kan du regne ud hvorfor?
Registrer dine målinger som funktion af en variabel og sammenhold dette med værdien af variablen. Eksempelvis kan variablen være tidspunktet. I første søjle i et skema har du temperaturen, i anden søjle har du variablen tidspunktet.
Prøv at svare på følgende spørgsmål
Termometret virker, fordi vand udvider sig, når det bliver varmt, og fylder mindre, når det bliver koldt. Det vil altså sige, at hvis du fylder varmt vand i et glas, sætter et mærke ved vandoverfladen og derefter sætter glasset i køleskabet en halv time, så vil overfladen ligge lavere, fordi vandet er “skrumpet ind” i kulden.
Det kan bare være ret svært at få øje på, fordi overfladen ikke rykker sig særligt meget. Når vi bruger et sugerør til termometret, er det fordi ændringen i vandhøjden bliver meget lettere at se, når den foregår i et tyndt rør.
Vand består af bittesmå vandmolekyler, der som små bolde hele tiden bevæger sig rundt imellem hinanden og støder sammen. Når luft eller vand føles varmt, er det fordi, molekylerne har godt med fart på.
Grunden, til at vandet fylder mere, når det er varmt, er, at vandmolekyler med høj hastighed har sværere ved at ligge tæt sammen. Når vandet køles ned, sænkes molekylernes hastighed, og de kan ligge tættere sammen.
Når vand bliver tilstrækkelig koldt, sker der noget særligt. Ved 0° C har vandmolekylerne så lidt fart på, at de kan ligge pænt i en gitterstruktur. Vandet er blevet til is!
Det underlige er bare, at vandmolekylerne faktisk fylder mere, når de ligger i gitterstruktur, end når de bevæger sig rundt mellem hinanden. Det er derfor, at isbjerge og isklumper flyder oven på – fordi de fylder mere end vand og derfor vejer mindre i forhold til, hvor meget de fylder.
Man siger, at is har lavere massefylde en vand. Hvis du stiller dit termometer ud i frostvejr, så vandet fryser til is, vil det derfor stå højt i sugerøret, som om det var varmt!
Sammenlignet med andre områder, der ligger på samme breddegrad som Danmark, har vi et meget varmt klima. Hudsonbugten i Canada og Sibirien i Rusland, der ligger på samme breddegrad som os, er på grund af de meget kolde vintre næsten ubeboelige. Vort varme klima skyldes den lune Golfstrøm, der passerer os, og som kommer fra det tropiske hav ud for USA’s østkyst.
Flere tegn tyder på, at vort klima i fremtiden bliver endnu varmere på grund af den øgede mængde CO2 i atmosfæren, der kommer fra afbrænding af kul, benzin, olie og naturgas.
En lineal er en analog lav-teknologi, der benyttes til at måle afstande. Afstande kan måles i forskellige enheder. For meter mål er én enhed givet ved afstanden, lyset har tilbagelagt i løbet af tiden svarende til 1 meter divideret med lysets hastighed. Læs mere her
Skriv ned, hvad termometret måler dagligt på samme tidspunkt. Eller hvad termometret måler i løbet af et døgn.
Prøv at bruge andre væsker end saftevand til dit termometer.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser